Hygiejne fektionsmiddel (hhv. pereddikesyrebaseret eller natriumhyoklorit-baseret desinfektionsmiddel). I det nye projekt arbejder vi videre med fødevaresikkerhed, hygiejne og hygiejnisk design som omdrejningspunkt, jf. figur 1, side 22, med afsæt i to spor: 1. Anvendelse af sensorer til at vurdere renheden af det sidste hold skyllevand. 2.Udvikling af metoder til tilstandsvurdering af overflader. Viser resultater for måling af slutskyllevandet tegn på en stigende trendkurve for uønskede kontaminanter, for eksempel mikrobiel aktivitet eller kemikalierester, kan det skyldes to ting. Enten er rengøringsproceduren ikke længere optimeret i forhold til produktionen, eller også er der sket ændringer i anlæggets overflader, dvs. at revner, sprækker og/eller pittings er blevet større og derfor kan huse for eksempel restprodukt, mikroorganismer eller rengøringsvæsker. Vurdering af rengøringens effekt Målet er at screene markedet for sensorer, der vil kunne anvendes til formålet. Det er vigtigt, at sensorerne kan rekvireres til en pris, som små og mellemstore virksomheder har mulighed for at betale. Derudover er det vigtigt, at detektionsgrænsen er lav, for det der skal måles på. Det kan enten være rester af smuds, kemikalier og/eller mikroorganismer. Det er vigtigt at gøre sig helt klart, om skyllevandet kommer alle steder i det lukkede system. Hvis det ikke gør, vil der heller ikke skylles smuds med ud, der kan måles på. Derfor er det vigtigt, at produktionslinjen gennemgås for hygiejnisk design for på den måde at sikre, at konstruktionen af linjen er så god som mulig. Er der for eksempel ”dead ends”, uhensigtsmæssig placering af ventiler eller andet, som gør, at rengøringsvæsken ikke kommer disse steder, vil det give en falsk tryghed at anvende slutskyllevand til at vurdere renheden af det samlede produktionsudstyr. Det forventes, at ved valg af de rigtige sensorer, kan der måles på slutskyllevandet og dermed på effektiviteten af rengøringen. Anvendes sensorer til måling af slutskyllevandet, vil der med tiden kunne udarbejdes en trendkurve for hver Cleaning In Place (CIP) linje i produktionen. Denne trendkurve kan holdes op mod baseline, som er sensorresultatet for det anvendte skyllevand, inden det anvendes som skyllevand til det rengjorte udstyr. Er der en stigende tendens i trendkur- ven, kan dette betyde, at der har været ændringer i: • Produktionen (længere produktion, andre råvarer mv.), således at den anvendte rengøringsprocedure ikke længere er tilstrækkelig effektiv. • De anvendte rengøringskemikalier, der ”åbner” overfladen af biofilm anderledes end ”normalt” og dermed giver en mere effektiv rengøring. Det kan observeres, at ændring i anvendte kemikalier giver en anderledes rengøring, selvom der ”kun” er sket en ændring i rengøringskemikaliet. • Tilstanden af produktionsudstyrets overflade. Dvs. der kan være opstået tilstrækkelig store revner/sprækker/ korrosion, der gør, at det er blevet sværere at rengøre produktionslinjen, og at der dermed er flere rester tilbage efter endt rengøring, hvilket kan måles i slutskyllevandet. Metoder til tilstandsvurdering af overflader Overfladen på produktionsudstyret ændres over tid ved brug i produktionen. Det kan for eksempel skyldes, at der anvendes kemikalier, som over en længere periode nedbryder materialet. Det kan være, der i produktet er partikler, som kan ”slibe/erodere” overfladen, eller det kan være, at udstyret ikke er drænbart, og at der af denne grund opstår en tærring – dvs. korrosion. Korrosion i rustfrit stål er en hyppig årsag til revner og tærringer i produktionsudstyr. Alle former for korrosion forårsager skader i overfladen af det rustfrie stål, som besværliggør rengøringen. Det formodes, at en måling af slutskyllevandet med en tilstrækkelig sensitiv sensor vil kunne afsløre skader af en vis størrelse og dermed en ufuldendt rengøring i procesudstyret. Ét er derfor de krav omkring overflader, der stilles til det nye udstyr ved indkøb, men det er også altid vigtigt at vurdere, hvordan det brugte udstyr ser ud. Er det for eksempel tid til vedligehold eller udskiftning? ”Scoreatlas” Der foretages allerede vurderinger af overfladerne i produktionsudstyret i dag. Det er dog en kvalitativ vurdering, hvor den personlige vurdering indgår. I disse vurderinger er det vigtigt, at de involverede personer er ”kalibreret” imod hinanden, således at testresultaterne kan vurderes imod hinanden og sammenlignes fra gang til gang, uanset hvem der har udført testen. I projektet udvikles en reproducerbar tilstandsvurdering af eksisterende udstyr. Resultatet er en kvantitativ metode, hvor resultatet vil blive en digital dataevaluering. På baggrund af dataevalueringen udarbejdes et ”scoreatlas”, som angiver den kvantitative tilstandsvurdering af den undersøgte overflade ud fra antal, størrelse og dybde af de skader, der er på overfladen. Vi forventer, at der vil være en lineær sammenhæng mellem metodens respons (udblødning) og revnens/skadens volumen, dvs. jo større skade, jo mere besværligt er det at rengøre i dybden. En objektiv kvantificering af sådanne skader i antal og volumen muliggør en lokal vurdering af skadens omfang og hygiejniske tilstand. I dag angives kun antallet - og dermed ikke omfanget - af skader på overfladen. ”Scoreatlasset” giver en forbedret vurdering af skader på overfladen af rustfrit udstyr, og muliggør cost-effektivt vedligehold af udstyr, baseret på vurdering af skader og hvordan de skal udbedres, udskiftes osv. Overfladers åbenhed En overflades ruhed karakteriseres ved en Ra-værdi. Denne karakterisering giver ikke meget information om overfladens åbenhed og dermed rengørlighed. Derfor kan Ra-værdien for to overflader være den samme, men åbenheden, og dermed muligheden for hurtigt og effektivt at rengøre overfladen, kan være meget forskellig. Specielt i fremtidens produktionsudstyr skal der tænkes på overfladernes åbenhed, idet det er forventeligt, at rengøringsvinduet – den tid der er til rådighed til rengøringsproceduren – bliver mindre. Derfor vil det blive nødvendigt, at der også tænkes i disse baner ved indkøb af nyt udstyr. Med afsæt i mere detaljerede data for forskellige typer af overfladers ruhed udvikles en metode til karakterisering af overfladers åbenhed. Denne karakterisering korreleres til rengørligheden ved forsøg med besmudsning af overflader og efterfølgende vurdering af overfladens renhed. Videnspredning Der er lagt en ambitiøs plan for at formidle den opnåede viden i projektet til virksomheder og andre relevante interessenter. Vi tilbyder således både deltagelse i temadage og gratis medlemskab i en følgegruppe. Derudover udgives løbende artikler i relevante fagblade og vores LinkedIn-gruppe (https://www. linkedin.com/groups/4795318/). Yderligere formidles viden til hhv. erhvervsskoler og erhvervsakademier, hvilket giver underviserne mulighed for at tilegne sig den nyeste viden på en let tilgængelig måde. 24 Plus Proces nr. 2 · 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her