Brug af røntgenbaseret udstyr i fødevareindustrien Fødevarer indeholdende fremmedlegemer er en dårlig cocktail. Det er virksomhedernes eget ansvar at sikre, at fremmedlegemer ikke kommer i fødevarerne og efterfølgende sælges til forbrugerne. Senest har fund af metal- og glasstykker i fødevarer resulteret i tilbagetrækning af flere fødevareprodukter fra det danske marked. Af Kristine Garde, Force Technology I juni 2016 oplyste Fødevarestyrelsen, at ikke mindre end fire forskellige kødprodukter fra forskellige fabrikanter var trukket tilbage fra markedet. En af disse tilbagetrækninger skyldtes fund af en metalsplint i et pølseprodukt. Da det ikke kunne udelukkes, at der var metalsplinter til stede i flere pakninger og andre produkttyper, valgte producenten i sidste ende at trække 18 forskellige produkter tilbage fra markedet. Denne type sager kan have store konsekvenser for en producent, både på indtjeningssiden og ikke mindst for omdømmet. I dag eksisterer der online systemer baseret på røntgenteknologi, der kan monitere for fremmedlegemer i fødevarer. Den røntgenbaserede teknologi, kaldet digital radiografi, er en velkendt metode, der kan visualisere det, man ikke kan se med det blotte øje. Teknologien benyttes i stor stil i fremstillingsindustrien til at se skjulte detaljer og fejl i emner inden for f.eks. stål, træ og plastkonstruktioner. Herudover bruges teknologien også til måling af dimensioner. Inden for fødevarebranchen kan teknologien bl.a. bruges til detektering af både metalliske som ikke-metalliske fremmedlegemer og til sikring af korrekt form og dimension af et givent produkt. Et fastmonteret røntgenbaseret system til overvågning af en fødevareproduktion kræver en større investering og plads på produktionslinjen. Hvis man kun lejlighedsvis eller akut har behov for detektion af fremmedlegemer, der ved en fejl eller ved mistanke er kommet i produktionen, findes der velegnede alternativer. Force Technology kan her rykke ud med et mobilt røntgenanlæg, som nemt og hurtigt kan spore og dokumentere, om der er uønskede fremmedlegemer i en produktserie. Det mobile røntgenudstyr har været anvendt til sådanne formål flere gange inden for fødevarebranchen. Metalsplinter i oste Tilbage i 2012 opdagede et dansk mejeri metalsplinter i skorpen af nogle oste fra et osteparti på 80 ton. Partiet udgjorde en væsentlig indtjening, og mejeriet var bekymret for, om spånerne forekom i hele ostepartiet, som i så fald måtte kasseres. Visuel inspektion for fremmedlegemer i oste med et mobilt røntgenbaseret udstyr. Indsat foto til højre viser et udsnit af en gennemlyst ost med metalsplinter fra en flosset stålwire. De små metalsplinter fremstår hvide og er markeret i de røde cirkler. Stykkerne er fra 1 til et par tiendedele mm i diameter. De mørke pletter er naturlige huller i osten. 84 Plus Proces nr. 10 · 2016 kvaLitet i kvaLitetsstyring
Del
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plus Proces her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her