Cirkulær økonomi Nye produkter i brugt plast Kun en mindre del af den plast, der i dag indsamles, anvendes til produktion af nye produkter. Både på globalt, europæisk og nationalt niveau er der politiske ambitioner om at øge genanvendelse af plast. Men hvad skal der til, for at industrien vil bruge genanvendte råvarer? Af Mirko Miseljic, Charlotte Merlin og Michael Pilgaard, Afdeling for Plast, Kompositter og Overfladekarakterisering, Force Technology Siden lanceringen af regeringens første ressourcestrategi i 2013 har der været stærkt stigende fokus på genanvendelse af plast både i Danmark og EU. Indsamlings-, sorterings- og oparbejdningsteknologier til effektivt at sortere plasten i forskellige plasttyper og kvaliteter er tilgængelige. Alligevel er det kun en mindre del af plastprodukter, der får lov til at blive til noget mere end én gang. Design for recycling Det er en velkendt udfordring, at designet af mange plastprodukter skaber problemer, når det kommer til genanvendelse. Sammenblandingen af forskellige plasttyper, plast i kombination med andre materialer, der er svære at adskille, tilsætning af additiver og fyldstoffer mv. er problemstillinger, som skal håndteres i affaldsleddet, hvis der skal produceres regenerat (genanvendt plast) af en god kvalitet, der kan afsættes på markedet. Her er der god hjælp at hente i »design for recycling« for de virksomheder, der vil indarbejde hensynet til genanvendelse i designfasen. Med monomaterialer/-produkter (baseret på én plasttype), let adskillelige materialer (designed for disassembly) og produkter, der ikke indeholder problematiske stoffer, vil det være lettere for ressourceindustrien at omsætte affald til råvarer af god kvalitet. Design from recycling Selv om »design for recycling« begynder at vinde indpas, vil der både nu og i fremtiden blive produceret store frak- tioner af genanvendt plast i meget forskellige kvaliteter. Der er derfor også et stort behov for at udvikle hele feltet omkring »design from recycling«. Hvad kan vi bruge forskellige fraktioner af den genanvendte plast til? Det gælder både det plastaffald, der kommer fra industrien, og særligt husholdningsplasten. Hvis industrien skal anvende genanvendt plast i produktionen af nye eller eksisterende produkter, kræver det, at råvaren kan bruges; at man kan finde det rette match mellem råvare og produkt. Brugernes perspektiv Netop brugernes perspektiv var omdrejningspunkt for en temadag med titlen »Recycling plastic - a user perspective«, som Force Technology havde arrangeret i forsommeren i samarbejde med Vestforbrænding. Her fortalte danske og udenlandske virksomheder om deres erfaringer med brugen af genanvendt plast i så forskellige produkter som bænke, dunke og kaffemaskiner. Hvor virksomhedernes udgangspunkt og strategier i forhold til at bruge regenerat var forskellige, understregede flere vigtigheden af at komme i gang og få erfaring med introduktion af genanvendt plast. Det gælder både i forhold til råvarer, produktion, leverandører, kvalitetssikring og kunder. Den læring, virksomhederne havde opnået ved at kaste sig ud i det første projekt/produkt, har betydet, at de i dag står langt bedre rustet til at udnytte muligheder og håndtere udfordringer med genanvendt plast. En trinvis tilgang Det gælder blandt andet hollandske Philips, der igangsatte det første projekt tilbage i 2010 og i dag anvender regenerat i flere af deres produkter som fx kaffemaskiner, strygejern og støvsugere. Senior Director Sustainability Eelco Smit fortalte om den rejse, Philips har været på og de erfaringer, de har høstet undervejs. Han gav på den baggrund forsamlingen følgende råd med på vejen, når man skal vælge produkt: 1. Skab et kvantitativt overblik over forbruget af plast i virksomheden (for at bestemme fokus). For at få adgang til de rette råvarer i den rette kvalitet og mængde kan det være nødvendigt at trække på mange leverandører, påpeger Eelco Smit fra Philips. 14 Plast Panorama | | nr. 9 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her