Cirkulær økonomi aflaster naturen. Men vi er nødsaget til at løfte i samlet flok, da plast ryger igennem hænderne på os alle, understreger Flemming Jørgensen. Genbrugsplast og den cirkulære plastøkonomi En række af Skylights produkter fremstilles allerede med en vis andel af genbrugsplast fra flasker. Flaskerne indsamles i et pantsystem, hvor plastflaskerne rengøres og granuleres, hvorefter genbrugsgranulatet er klar til fremstilling af nye plastemner. Ydermere indgår der ligeledes postindustriel plast i fremstillingen af størstedelen af Skylights produkter. Postindustriel plast er genbrugt plast fra både egen og kunders produktion. -Vi genanvender plastaffald fra egen produktion, og derudover får vi også affald retur fra vores kunder. Hvis vi eksempelvis sender plastfolie til termoformning af emner til en af vores kunder, så får vi overskydende plastaffald retur fra kundens produktion. Det er en cirkulær proces og et særdeles vigtigt element i det tætte samarbejde med mange af vore kunder og en proces, der tilfører stor gensidig værdi til samarbejdet, forklarer Flemming Jørgensen og fortsætter: -Det er blandt andet disse former for løsninger, som vi tror på kan bidrage til at løse affaldsproblemet. Løsninger, hvor vi løfter i samlet flok til gavn for samfundet og miljøet. Sky-Light fremstiller produkter fra både nye plastråvarer og genbrugsplast. Nogle af vores kunder ønsker fortsat et produkt, fremstillet af helt jomfruelige råvarer. Andre kunder ønsker produkter med en høj andel af genbrugsplast - ja, endda helt op til 100 procent, hvilket ligeledes er en del af Sky-Lights produktprogram. Fælles for produkterne er dog, at de er designet til fødevareindustrien med en bagvedliggende produktionsproces, der er godkendt til produktion af plastprodukter til kontakt med fødevarer. Det er vigtigt at overholde alle regler på fødevareområdet. Produkterne skal bestå af plasttyper, som er godkendt til kontakt med fødevarer, og Sky-Light går under ingen omstændigheder på kompromis med disse retningslinjer. Fremtiden skal byde på effektive sorteringssystemer Sky-Light ser gerne en fremtid, hvor sorteringsadfærden er mere bevidst, og hvor en langt større andel af konsumentplast, og ikke kun det fra plastflasker, indsamles og sorteres til genbrug. -Vi har behov for nogle effektive sorteringssystemer, så det bliver nemt for forbrugerne at indsamle og aflevere plasten. Den indsamlede plast skal så distribueres videre til forskellige centraler, hvor plasten sorteres, rengøres, tørres og køres til genbrug. Men der vil også være nogle udfordringer, som skal løses, da forskellige typer af plast Plastlågene til mejerisektoren er fremstillet med stor andel genbrugsplast. 12 Plast Panorama | | nr. 9 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her