Kravspecifikation Fem gode råd om kravspecifikationer Kravspecifikationer ender alt for ofte med at være besværlige og dyre at udarbejde og vedligeholde, i forhold til den værdi virksomheden får ud af det. En kravspecifikation kan sagtens være værdifuldt værktøj, hvis den baseres på funktionaliteten i produktet, og de elementer der indgår - og ikke blot er en indkøbsliste, som ikke står til at ændre Af Michael Pilgaard, polymerspecialist, Force Technology Et af de problemer, der ofte ses ved produkter og produktudviklinger, er, at en godkendt kravspecifikation ikke står til at ændre. Også selv om den senere hen ikke giver mening, eller viser sig at være baseret på fejlagtige antagelser eller beregninger. Problemet bunder ofte i ufleksible fortolkninger af fx design freeze, interne beslutningsprocesser eller kommunikationsveje, der ikke er understøttende for innovation. Det kan være vanskeligt at ændre strukturerne i en virksomhedskultur. Men man kan i stedet anvende en mere pragmatisk og anvendelsesorienteret tilgang til kravspecifikationer, hvor man fra starten indbygger en vis fleksibilitet i de enkelte specifikationer. Dette er ikke simpelt, og det løser heller ikke alle problemer, men det er en måde at reducere mængden af potentielle problemer i både udviklings- og produktionsfaserne. Der er naturligvis flere overvejelser, man med fordel kan gøre sig, afhængig af firmapolitikker, produkter og fremstillingsteknologier. Derfor skal de fem overvejelser herunder ikke ses som en færdig liste, men som et godt sted at starte. 1. Krav til råvarens beskaffenhed Når man spørger en virksomhed om, hvad det er for en råvare, de anvender, er standardsvaret handelsnavnet og eventuelt leverandøren på råvaren. Hvad det reelt er for et materiale, fortaber sig hurtigt ud i det uvisse, og allerede her har man åbnet op for problemerne. Hvad er det, der er vigtigt ved materialet for den pågældende anvendelse? Er det smeltepunkt, renhed, toksikologisk profil eller noget helt andet? Man er nødt til at vide, hvorfor man bruger den pågældende råvare fremfor en anden. Hvad er det for egenskaber ved råvaren, der gør den anvendelig og omvendt: Hvilke egenskaber ville gøre materialet uanvendeligt? Materialespecifikationen skal således afspejle kravene til materialeegenskaber - ikke navnet på den billigste handelsvare, der opfylder materialekravet ved kravspecifikationens udfærdigelse. Skal man specificere råvarens farve eller farven på det fær- dige produkt? Og hvor stor en tolerance skal der være på afvigelser fra den specificerede farve? Man kan måle variationer i farver, som ikke kan ses med det menneskelige øje. 12 Plast Panorama | | nr. 1 - 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her