▲ Lektor Steen U. Pedersen gynger på en gynge, som kun er ophængt i et prøveemne monteret på et stykke plexiglas (PMMA). Til højre ses ophængningen i nærbillede. (Foto: Niels Jørgen Hansen, Aarhus Universitet, Institut for Kemi). polymerbørsterne til plasten overvejende er baseret på de fysiske vekselvirkninger imellem polymererne i blandingszonen. Hver især er disse fysiske bindinger svage, men når de mange vekselvirkninger langs de lange polymerbørstemolekyler bliver summeret op, opstår der alligevel en resulterende styrke, som er på niveau med den stærke kemiske binding. Den mere detaljerede kemitekniske forklaring fremgår i artiklen på side 18. Produktion Med RadiSurf-teknologiens nuværende stade er der i sammenføjnings øjemed på nuværende tidspunkt ingen begrænsninger på metalsiden, mens antallet af mulige plastmaterialer er forholdsvis begrænset. Dette skyldes, at polymerbørsterne specifikt skal udvikles efter det enkelte plastmateriales kemiske egenskaber. Heldigvis er selve metoden generisk, så det forventes, at mange flere plasttyper relativt hurtigt vil kunne komme med i sortimentet af mulige sammenføjningsemner. Produktionsmæssigt er det vigtigt, at metoden kan udføres »in-line« så vel som »off-line«. Ved in-line produktion vil nyt produktionsudstyr dog skulle sættes op og uddannet personel muligvis ansættes. Udviklingen af metoden til at omfatte nye plasttyper foretages primært ved Aarhus Universitet, mens produktionsmetoden med test af specifikke emner og optimering af støbningsprocessen primært foregår ved Accoat (en del af SP-Group) og Grundfos. Grundfos afsøger især potentialet for teknologien til nye løsninger i deres pumpeprodukter. Professor Kim Daasbjerg, lektor Steen U. Pedersen og lektor Mogens Hinge liggende på pallen, efter prøven knækkede. Til højre overfladen af stålemnet efter brug. Emnerne blev samlet med en dråbe kloroform imellem plexiglasset og det modificerede stålemne. (Foto: Niels Jørgen Hansen, Aarhus Universitet, Institut for Kemi). ▲ Vedhæftningens styrke I forbindelse med undersøgelse af polyLEVERANDØRREGISTER merbørsternes effekt er der foretaget træktest både i tensile og shear af modificerede stålemner, som er sammenføjet med plast via henholdsvis sprøjtestøbning og varmepresning. På det øverste foto ses en illustration af styrken af vedhæftningen for en gyngeophængning, hvor holderen er fremstillet af rustfrit stål sammenføjet via PMMA polymerbørster til en plexiglasplade. Som det ses, er vedhæftningen stærk nok til at kunne bære en enkelt akademiker, mens grænsen er nået med tre af slagsen. En nærmere undersøgelse af brudfladen i det sidste tilfælde (det nederste foto) viser dog tydeligt, at bruddet ikke ligger i selve sammenføjningslaget, men helt eller delvist i plexiglaspladen. Opsummering RadiSurf teknologien tillader via aryldiazoniumsalte at introducere kovalent bundne organiske grupper på metaloverflader generelt. Efterfølgende kan disse organiske grupper modificeres og anvendes som initiatorer i en kontrolleret polymerisation, hvor polymerbørster i længder af 5-1.000 nm fremstilles. Disse modificerede metaloverflader bringes under støbningsprocessen ved en høj temperatur i kontakt med en smelte af coatingmaterialet, således at en opblanding imellem børsterne og polymersmelten opnås. Hvis opblandingen er effektiv, er det muligt at skabe sammenføjninger imellem metal og plast, hvor disse har større styrke end plastmaterialet i sig selv. Plast Panorama nr. 6 - 2014 17 ▲ Med oversigt over relevante møder & messer
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Plast Panorama her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her