Tema: Automatisering i laboratoriet Kræft bekæmpes med AI og robotteknologi Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet arbejder på at bruge robotteknologi og kunstig intelligens til at diagnosticere og behandle en række kræftformer. Løsningen kan være klar om få år. Af Søren Bang Hansen Kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje, for eksempel mundhulekræft og spise- rørskræft, er blandt de mest almindelige kræfttyper på verdensplan. Ofte bliver sygdommen opdaget sent, hvilket gør behandlingsmulighederne svære. Det vil en gruppe europæiske forskere nu gøre noget ved. Fem universiteter på tværs af Europa er gået sammen med en række hospitaler og private virksomhe- der for med robotteknologi og kunstig intelligens at forbedre metoderne til diagnosticering og behandling af kræft i de øvre luft- og fordøjelsesveje. - AI og robotteknologi har efterhånden nået et modenhedsniveau, som gør, at vi kan tage det i brug i sundhedssekto- ren og rykke feltet til helt nye højder. Ved at behandle sygdomme hurtigere og bedre kan vi gøre noget ved kapa- citetsproblemerne, reducere ventelister og i sidste ende redde liv, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der er professor i robotteknologi på Syddansk Universitet (SDU), leder af SDU Robotics og en af forskerne bag. AirCare, som forskningsprojektet hed- der, er finansieret af EU og har et samlet budget på 58,9 millioner kroner. Det kommer til at løbe over de næste fire år, hvorefter projektpartnerne regner med at have en række produkter, der er klinisk testet og klar til CE-godkendelse. SDU-forskerne arbejder på en sensor, der vil kunne komme igennem arbejdskanalen i en kikkertslange. Selve kameraet på kikkertslangen arbejder italienske forskere på at forbedre med kunstig intelligens. Diagnose i realtid Forskerne fra Syddansk Universitet har specifikt fået ansvar for at udvikle en sensor, en såkaldt SmartProbe, som vil kunne bruges til diagnosticering af kræft i stedet for vævsprøver, også kendt som biopsier. Udfordringen med biopsier i dag er, at de kan være fysisk indgribende for patienten, fordi man går ind og fjerner væv. Men vigtigere endnu kan de skabe 28 | Februar 2025 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her