Tidligere blev disse katetre sendt til genbehandling, men på grund af EU- regulering var det ikke muligt at fort- sætte denne praksis fra maj 2021. For at legalisere genbehandling i Danmark måtte de danske regioner derfor gå sam- men i en fælles appel til Lægemiddelsty- relsen for at udarbejde retningslinjer for genbehandling, som derved ville blive legaliseret. De gode argumenter Hovedopgaven var at komme med så gode argumenter, at regionerne blev motiveret til at støtte op om legali- seringen. Her var det nødvendigt at bevise tre ting: 1. Genbehandling er en mere bære- dygtig løsning end den nuværende bortskaffelse. 2. Det er ikke dyrere. 3. Det vil ikke resultere i mange ekstra arbejdsopgaver på hospitalet. For at undersøge alle tre punkter var det nødvendigt at undersøge det system, det genbehandlede ultralydskateter skulle fungere i. Derfor kontaktede vi hospita- let og fik en aftale med en sygeplejerske, der tidligere havde sendt ultralydskatetre til genbehandling. Takket være hende var det muligt for os at undersøge hele systemet og få et indblik i, hvordan implementering af genbehandling kunne påvirke hospitalspersonalets daglige ar- bejde. Dette var vigtigt, da det ikke ville være en bæredygtig eller billig løsning, hvis den ikke fungerede for hospitalets personale. Grundig kortlægning Med kendskab til procedurerne på laboratoriet var det muligt at kortlægge systemet for, hvordan sygeplejersker, læger, portører, regioner og endda EU forholdt sig til genbehandling af ultralydskatetre. Udstyret med denne viden kunne vi beregne den miljømæs- sige bæredygtighed af genbehandling af ultralydskatetre ved at udføre en livscyklusvurdering baseret på det præcise scenarie for den pågældende operationsstue. Derudover gjorde kortlægningen os i stand til at lave en Total Cost of Ow - nership (TCO) analyse for at beregne den økonomiske bæredygtighed af de genbehandlede ultralydskatetre. Med TCO-analysen var det muligt at se alle omkostninger i forbindelse med det nuværende og et nyt system, såsom medarbejderlønninger, transportomkost- ninger og indkøbsomkostninger. Sundhedsinstitutioner har flere muligheder for at reducere deres miljøaftryk (figur fra afhandlingen). Med hjælp fra sygeplejersken på opera- tionsstuen kunne vi evaluere, hvordan genbehandling af ultralydskatetre ville påvirke afdelingens tidsforbrug. Dette var nødvendigt for at sikre mod ekstra arbejde for de travle sygeplejersker. Vores analyse viser, at det via genbe- handling er muligt at reducere miljø - påvirkningen fra brugen af ultralyds- katetre med hele 40 procent. Hertil kommer en potentiel besparelse på op til 1,2 millioner kroner i bare denne ene afdeling. Det er nok til at ansætte et par nye sygeplejersker. Uden de vigtige indsigter fra sygeple- jersken om, hvordan implementeringen af genbehandling ville påvirke afdeling- en, ville det ikke have været muligt for os at foreslå genbehandling som en nu bevisligt mere bæredygtig løsning til at reducere klimapåvirkningen fra medicinske instrumenter. Derfor var hun uvurderlig for at kunne lave en reel, bæredygtig forandring. Problembaseret læring Vores kandidatafhandling er udført inden for rammerne af kandidatuddan- nelsen i bæredygtigt design på Aalborg Universitet i København, som er en 2-årig fuldtids ingeniøruddannelse med særligt fokus på design og innovation af bæredygtige løsninger. Som alle programmer, der tilbydes af Aalborg Universitet, er det baseret på den problemorienterede projektarbejds- tilgang (PBL). Antagelsen er, at de studerende lærer bedst, når de anven- der teori og forskningsbaseret viden i deres arbejde med et autentisk problem. Samtidig får de studerende støtte til udvikling af deres kommunikations- og samarbejdsevner og til at tilegne sig de færdigheder, der kræves for en analytisk og resultatorienteret tilgang. Aalborg-modellen for PBL er baseret på seks principper: 1. Problemet, som kan være både teore - tisk og praktisk, er udgangspunktet. 2. Der arbejdes på projektet i grup- per. Hvert projekt repræsenterer en tidsbegrænset og målrettet proces, hvor et problem kan formuleres, analyseres og løses, hvilket resulterer i et konkret produkt, for eksempel en projektrapport. 3. Projektet understøttes af kurser. For at sikre, at de studerende bliver fortrolige med en bred vifte af teorier og metoder, deltager de i kurser, der omfatter forskellige studieaktiviteter som forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser. 4. Samarbejde er nøglen mellem de studerende i gruppen, vejlederen og eksterne partnere. Gruppearbejdet omfatter aspekter som videndeling, kollektiv beslutningstagning, akade- miske diskussioner, koordinering og gensidig kritisk feedback. Gruppen | April 2024 | 17
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her