DMTS landsmøde 2023 Nej, DMTS er ikke en kommunistkongres. Tilhørerne løfter næven mod et slide for at opleve en optisk illusion - som illustration på, at hjernen i grunden er noget af et mysterium. (Foto: Haslefoto.dk). kæmpe magnet, hvor man kan »skubbe« til kroppens atomer for at få et billed- signal ud, mens man ved PET-scanning indsprøjter et radioaktivt sporstof, som så kan følges rundt i kroppen. MR-teknologien giver mulighed for at følge blodets vej i hjernen, og når blodet så flytter ilt til nogle bestemte celler, kan det indikere, at cellerne skal bruge ilt til energiproduktion. - Det er en meget brugt metode, men den er indirekte, for vi ved ikke præcis, hvad der sker med den ilt, når den er flyttet, forklarer Saga Steinmann Madsen. Kombinationen af MR og PET giver et dybere indblik i, hvordan hjernen funge- rer og arbejder. - Ved at sætte teknologierne sammen kan vi kigge på mange elementer af hjernens fysiologi, herunder hjernens sukkerforbrug og neurotransmitter- dynamikker, her nogle opsætninger til at måle på dopamin i hjernen. Når man tager det her spadestik dybere, kan man se, at sukkeret optages i de her celler, hvor der specifikt er aktivitet. Når man så måler på neurotransmittere, er det også et skridt dybere. Man kigger på noget i præcis de her transmittere, som kan være i eller ude af balance. Man får flere puslebrikker i billedet af, hvad der egentlig sker i hjernen, siger Saga Steinmann Madsen. Kognitiv stresstest En særlig indsigt får man ved såkaldt funktionelle scanninger. Her kigger man både på hjernen, når den intet laver (ingen specifik aktivitet), og når den udsættes for forskellige opgaver. - Ved stress giver begge dele mening, for systemet er også oppe at køre i allostase, når man ikke laver noget. Især ved arbejdsrelateret stress ryger de kognitive funktioner, altså evnen til at tænke og løse opgaver, så vi sætter folk til at lave noget for at se, om det ser anderledes ud end på raske mennesker. Det er det, vi har arbejdet os hen imod: Nu propper vi hjernen ind i scanneren, får den til at lave noget og kigger på den, siger Saga Steinmann Madsen. I den kognitive stresstest bliver stress- patienter, som er havnet på arbejds- medicinsk klinik, for eksempel bedt om at genkende ord og farver på tid. - Vi har lavet de her scanninger, hvor vi ser, hvordan hjernen arbejder med sukker. Metoden er nemmere at have med at gøre end den måde, andre har gjort det på før. Vi kan finde tingene derinde og se, hvordan mekanismerne hænger sammen fysiologisk og måle- teknisk. Det er altså nyt, at man på den her måde får mere viden om, hvordan hjernen virker i en og samme person og scanning. Perspektiver Forskernes håb er, at efterhånden som vi afdækker disse problemer med energi- stofskiftet i hjernen, bliver det muligt at sætte mere målrettet ind i behandlingen af sygdomme som stress. - I stedet for at proppe neurotransmitter- medikamenter i kroppen, som har va- rierende effekt ifølge metastudierne, så er her måske et nyt felt inden for »brain energy rescue«, forklarer Saga Stein- mann Madsen. Mens vi venter på den kemiske kur, har hun et godt tip til, hvordan vi selv kan forebygge og modstå stress: - Der er ingen medicin mod stress, men der er det, man kalder coping . Og her ved vi, at man er langt mere modstands- dygtig over for stress, hvis man er god til ikke at vende skylden indad. Så er det nemmere at have med at gøre, og prognosen ser bedre ud. 18 | December 2023 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her