kkerhed Også i Danmark Et publiceret studie fra 2020 har opgjort antallet af rapporterede såkaldte UTH’er (utilsigtede hændelser) med MR-scanne- re i Danmark. Mellem 2015 og 2017 blev der indrapporteret hele 393 af slagsen. I studiet blev 209 MR-professionelle (primært radiografer) spurgt ind til, hvor mange MR-sikkerhedsrelaterede episoder de havde indrapporteret til den nationale database. Her svarede 33 procent, at de havde været involveret i en eller flere UTH’er med en MR-scanner det seneste år. 53 procent svarede, at de på et eller an- det tidspunkt i deres arbejdsliv har været involveret i MR-relaterede UTH’er [3]. Det er altså ikke nok at pege fingre ad MR-sikkerheden i det store udland. MR- relaterede uheld, af større eller mindre omfang, sker også i Danmark. Mangler retningslinjer Der findes i dag ingen danske ret- ningslinjer for sikkerheden ved brug af MR-scannere. Derfor er det forbundet med en vis risiko, hvis sundhedsprofes- sionelle, som arbejder med MR, ikke er tilstrækkeligt uddannet til at vurdere de objekter, der kommer i nærheden af magneten. Her tænkes både på udstyr MR er en god og effektiv teknologi, men den medfører en række risici, som skal tages yderst alvorligt. Organisation for udarbejdelse af dansk retningslinje for MR-sikkerhed Radiograf Rådet Styregruppe Dansk Selskab for Medicinsk Magnetisk Resonans Dansk Radiologisk Selskab Dansk Selskab for Medicinsk Fysik t Projektleder t Projektgruppe Figur 1. Organisationsdiagram for udarbejdelsen af en dansk retningslinje for MR-sikkerhed. omkring patienten (for eksempel moni- toreringsudstyr og infusionspumper) og udstyr, som er monteret på eller inde i patienten (for eksempel EKG-elektroder og pacemakere). Overordnet set føres der slet ingen kontrol med uddannelsen af personalet eller brugen af MR-scannere i Danmark. Dette står i modsætning til røntgenud- styr, hvor der findes klar lovgivning og et regulativ, så området er strengt reguleret. Røntgen har kun en enkelt farekilde, nemlig den ioniserende stråling, der potentielt kan medvirke til udvikling af sekundær cancer. MR-scannere har som nævnt hele tre potentielle farekilder, der skal tages højde for: det statiske mag- netfelt, de radiofrekvente bølger og det tidsvarierende magnetfelt (gradientfelt). Alle tre farekilder kan på forskellig vis påvirke patientens helbred. Viden om de underliggende mekanismer er derfor nødvendig for at opnå høj sikkerhed ved MR-scanninger. Tværfaglig styregruppe I 2019 afholdt Radiograf Rådet en MR- sikkerhedskonference på Christiansborg, hvor der blev sat fokus på sikkerhed, manglende retningslinjer og regulering inden for området. Her mærkede man stor lydhørhed fra politisk side. Men kort efter kom et regeringsskifte, og så kom covid-19 blæsende og optog politikernes fokus. Da det ikke var muligt at få mobiliseret Sundhedsstyrelsen til at påtage sig arbej- det, tog radiograf og MR-forsker Anne Dorte Blankholm initiativet til at ned- sætte en styregruppe til udarbejdelse af en dansk retningslinje for MR-sikkerhed. For at repræsentere en så bred tværfag- lighed som muligt består styregruppen af sundhedsprofessionelle personer med viden og kompetencer inden for MR- sikkerhed. Medlemmerne kommer fra Radiograf Rådet, Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik og Dansk Selskab for Medicinsk Magnetisk Resonans. I den forbindelse er der nu udarbejdet et kommissorium og etableret en styregruppe, ligesom etable- ringen af projektgrupper er igangsat (se figur 1) . Næste skridt Målet med styregruppen er at udarbejde en dansk retningslinje for MR-sikkerhed, som fastlægger de organisatoriske ram- mer og ansvarsfordeling, uddannelse og procedurer, som er bedst egnet til at garantere sikker og praktisk brug ved MR-scanning i klinisk og forsknings- mæssig sammenhæng. Retningslinjen skal beskrive de fornødne faglige, doku- menterede kompetencer og en ansvars- fordeling med udgangspunkt i internatio- nale retningslinjer. Målet er, at retningslinjen er færdig i løbet af 2022, hvor den sendes i åben hø- ring gennem de respektive faglige orga- nisationer og de tværfaglige specialeråd på regionsniveau inden offentliggørelse. Slutteligt sendes dokumentet til sund- hedsministeren, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, lige- som den publiceres via de implicerede selskabers respektive tidsskrifter og/ eller hjemmesider og udsendes til alle medlemmer af disse organisationer. Kilder [1] Brix L et al., Third degree skin burns caused by a MRI conditional electrocar- diographic monitoring system. J Radiol Imaging. 2016, 1(4):29-32. [2] Haik j et al., MRI induced fourth- degree burn in an extremity, leading to amputation. Burns. 2009 35(2):294-296. [3] Blankholm AD, Hansson B. Incident reporting and level of MR safety educa- tion: A Danish national study. Radio- graphy 2020;26(2):147-153. | Februar 2022 | 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her