Side 26

Tema: Digital sundhed Nedslag i udviklingen af det digitale infektionsberedskab 27.02.2020 03.03.2020 10.03.2020 08.04.2020 17.06.2020 17.07.2020 10.08.2020 28.12.2020 07.01.2021 29.01.2021 22.02.2021 Første covid-19 tilfælde Første rapport Overvåg- ningen etableres Ekspert- gruppe Smittestop- Corona- Interaktivt app opsporing dashboard lanceres publiceres Vaccine- overvåg- ning etableres Virus- varianter Private test- Interaktivt udbydere vaccina- tions- dashboard Første Automatiske Tidstro data Ekspert- Appen STPS Udstilling af Vaccina- Intensivering Private Daglige op- dansker med mail- koblet med gruppen verificerer modtager data på ssi.dk tionsdata af monitore- testudbydere gørelser over covid-19 rapporter er øvrige nedsættes smittestatus i flere gange giver presse, beskriver, ring af virus- og kommuner vaccinations- registreres siden marts nationale på SSI til MiBa, så kun om dagen myndigheder hvor mange varianter af kan ind- tilslutningen i MiBa. sendt på registre udvikling af bekræftede information og borgere danskere covid-19, som rapportere på nationalt, daglig basis anvendes til matematiske smitte- om positive mulighed for der bliver senere skal antigen- og regionalt og til de danske den daglige modeller og tilfælde kan tilfælde for at følge vaccineret automatiseres PCR-test til kommunalt myndigheder. overvågning. prognose af notificere at kunne pandemiens pr. dag, og i overvåg- MiBa. niveau. pandemien. mulige opspore udvikling. hvor stor ningen. Næste Modtager kontakter. kontakter en andel skridt er at dagligt over- og bryde af befolk- inkorporere vågningsdata. smitte- ningen, der er det i overvåg- kæder med vaccineret. ningen. mindst mulig forsinkelse. (Grafik: SSI). registre. Alle datakoblinger, udtræk og opgørelser køres automatisk. Blandt andet indhentes følgende oplysninger: ⦁ Indlæggelse, respiratorbehandling og død - anvendes til at overvåge alvorlig- heden af covid-19 og belastningen på landets hospitaler. ⦁ Kroniske sygdomme, uddannelse og arbejdssted - benyttes for at identifi- cere risikofaktorer for at blive smittet med covid-19, men også til at følge epidemiens udbredelse. MiBa ⦁ Er den danske mikrobiologiske data- base. ⦁ Blev etableret i 2010 i tæt samarbejde med regionerne. ⦁ Formålet med databasen er at sikre national visning af mikrobiologiske prøvesvar og understøtte den nationa- le overvågning af smitsomme syg- domme. ⦁ Brugbare data kræver en ensartet struktur og fælles koder. En delvis ensretning af datastrukturen i MiBa opnås ved at overføre data ved hjælp af fælles nationale standarder for da- taoverførsel i sundhedsvæsenet. ⦁ Køn, alder, geografi og rejsehistorik - bruges til at følge epidemiens udbre- delse. Beboere og ansatte på plejehjem følges særligt nøje for at overvåge udbrud i denne sårbare gruppe. ⦁ Vaccination koblet til prøveresultatet - bruges til at beregne effektiviteten af vaccinerne. Fodrer Smittestop-appen Hver time leverer DIAS overvågnings- data om covid-19 til Smittestop-appen. Corona-opsporingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) modta- ger data tre gange dagligt til brug for smitteopsporing. Desuden genereres en række dagligt opdaterede rapporter og dataudtræk til myndigheder, styrelser og forskere samt ekspertgruppen for at belyse epidemiens forløb og smittespredning. Covid-19-data stilles også til rådighed for forskere gennem Forskerservice hos Sundhedsdatastyrelsen, så landets forskere kan være med til at øge vores viden om den nye virus. De fleste opgø- relser er tilgængelige for offentligheden på SSI’s hjemmeside. Data formidles også til internationale organisationer som Europæisk Center for Sygdomsfore- byggelse og kontrol (ECDC). I december 2020 begyndte vaccinations- indsatsen mod covid-19 i Danmark. Overvågning af vaccine-effektiviteten og vaccinationsdækningen i befolkning- en er endnu en vigtig opgave for SSI. Dette medførte nye krav om at udbygge og inkludere overvågningen af covid- vaccinationerne i det allerede etablerede overvågningssystem. Fra podning til prøvesvar I Danmark rekvireres mikrobiologi- ske test hovedsageligt af lægen. Men covid-19-diagnostikken adskiller sig ved, at borgeren selv gennem TestCenter Danmark (TCDK) kan bestille en gratis covid-19-test. TCDK blev etableret i april 2020 og hører nu under SSI. Det er muligt for borgeren at blive testet for covid-19 hvor som helst i Danmark. I de offentlige laboratorier undersøges prøverne med PCR-metoder, som giver de mest sikre resultater. En anden analysemetode er kviktest (antigen-baseret), som en række private testudbydere tilbyder som led i den offentlige teststrategi. Genåbningen af samfundet her i foråret 2021 er i høj grad baseret på hyppige screeninger med kviktest på skoler og arbejdspladser. Resultater fra disse test er knap så sikre, men hyppige test kan i nogen grad op- veje denne usikkerhed. Prøvesvar fra de private testudbydere, skoler mv. hentes nu også automatisk til MiBa. Dette er helt nyt, og disse data vil snart indgå i overvågningen og statistikkerne. Svarene 26 | April 2021 |

Side 27

vil også blive tilgængelige for borgere via sundhed.dk. Udover covid-19 anvendes MiBa i forbindelse med patientbehandling. Databasen er integreret i hospitalernes elektroniske patientjournaler, så læger og relevant sundhedspersonale kan se prøvesvar på deres patienter på tværs af landet. Borgerne kan se deres egne prøvesvar via sundhed.dk og tilknyttede løsninger. Det har været en kæmpe fordel, at disse it-løsninger allerede fandtes før pande- mien. Da alle danskere pludselig skulle testes, var infrastrukturen på plads, så borgerne selv kunne se deres svar - og straks agere på det. Udfordringer på vejen Da strategien blev ændret til massetest af alle borgere med ca. 150.000 daglige test, måtte man med kort varsel opgra- dere MiBa og overvågningssystemerne, så de kunne køre stabilt på de hastigt voksende datamængder. Den stigende efterspørgsel på rettidige dataopgørelser indebar, at alle elemen- ter i overvågningssystemerne skulle køre i døgndrift og uden forsinkelser, så der var behov for at etablere en vagtorganisation. Løbende sammen- koblinger af data fra nye datakilder, udvikling af nye statistikker og etab- lering af datastrømme betød, at der skulle udvikles på systemerne sam- tidig med den kritiske drift - uden at forstyrre synkroniseringen mellem de forskellige datakilder. De mange udviklingsopgaver og den kritiske drift af systemerne har været en daglig udfordring. Det har krævet rekruttering af mange nye folk på kort tid - og en tæt koordinering på tværs af mange organisationer. Et eksempel på en af de mange nye udviklinger er et system til indberetning af øjebliksbilleder for covid-19-ind- læggelse og intensiv behandling fra de regionale it-systemer. Det blev udviklet i marts 2020 for at monitorere de enkelte hospitalers belastning i næsten realtid, da man frygtede »italienske tilstande«. Landspatientregisteret anvendes også i denne monitorering. Data heri er mere detaljerede, men har flere dages forsin- kelse, især for indlæggelser på intensiv- afdelingerne. Nyudviklingsprojekter som dette, beslutning om fælles definitioner, den efterfølgende validering og kodning af data kræver en stor indsats på tværs af alle fem regioners it-afdelinger og blandt andre især Sundhedsdatastyrelsen. Konstant forandring En pandemi i konstant forandring stiller store krav til overvågningssystemerne. En af de største udfordringer er at være på forkant med udviklingen og konti- nuerligt tilpasse systemerne i forhold til udefrakommende faktorer for at bevare en fortsat komplet overvågning. Dette gjorde sig gældende for mink- overvågningen - og aktuelt en intensi- vering af overvågningen af nye virus- varianter. Sekvenseringskapaciteten er løbende øget, så 70-80 procent af alle positive prøver nu sekvenseres. Dan- mark er et af meget få lande i verden, der helgenom-sekvenserer så stor en del af prøverne, hvilket gør os rustet til at opdage smitteudbrud med nye virusvarianter. Nogle gange er det faktisk en udfordring, at data er så tidstro. Det betyder, at alle opgørelser er dynamiske og ændrer sig, også bagud i tid, mens data løber ind. Dette har krævet ekstra kommunikation og forklaringer. Men tidstro og retvisende data har haft afgørende betydning for myndigheder- nes beslutninger. Timingen er afgørende. Befolkningens forståelse og opbakning er afhængig af, at alle - herunder pres- sen - har bred adgang til de samme data og opgørelser, og at der er transparens i forhold til beslutningsgrundlaget fra myndighedernes side. Dette mindsker risikoen for spredning af misinformation og »fake news«. Overvågning er en kompleks opgave. Vores it-løsninger, og den omfattende brug af data, har sikret grundlaget for Danmarks håndtering af coronakrisen. | April 2021 | 27

    ...