Tema: Velfærdsteknologi Ældre patienter ligger alt for længe i hospitalssengen. Ny teknologi kan motivere dem til at være mere aktive under indlæggelsen. Mere tid ude af sengen Offentligt-privat samarbejde har sat gang i udviklingen af en ny mobilapp, der skal motivere indlagte patienter til at rejse sig fra hospitalssengen. Af Miriam Matlok. Kommunikationskonsulent - Syddansk Sundhedsinnovation Ældre patienter, som er indlagt på landets medicinske afdelinger, bevæger sig alt for lidt. Studier viser, at patienterne typisk ligger i sengen 17-23 timer i døgnet, og at de er indlagt mellem syv og 16 dage. De mange timer i sengen øger risikoen for alvorlige komplikationer under indlæggelsen, ligesom patienterne taber muskelmasse. Det reducerer deres funktionsevne - og dermed mulighederne for at vende tilbage til hverdagslivet. Problemet er velkendt på Lungemedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg. Så to af sygehusets udviklingsterapeuter, Susanne Sillesen Skøtt og Gry Søbye Sølvsten, gjorde sig tanker om, hvordan de kunne motivere patienterne til mere bevægelse under indlæggelsen. - Som fysioterapeut er det min vigtigste opgave at styrke patientens mobilitet. Det vil være en stor hjælp i hverdagen at få nogle værktøjer, der kan motivere patienten til mere tid ude af sengen. Selvfølgelig under hensyn til hvor meget den enkelte patient formår, forklarer Susanne Sillesen Skøtt. Teknologi motiverer Takket være Region Syddanmarks overordnede strategi om digitalisering - og god opbakning fra ledelsen i Lungemedicinsk afdeling - blev vejen fra tanke til handling kort. Susanne Sillesen Skøtt fortæller, hvordan hun sammen med innovationskonsulenter fra Syddansk Sundhedsinnovation formulerede problemstillingen om at øge patienternes tid ude af sengen. - Vores tanker gik hurtigt i retning af en produktløsning, for eksempel i form af en app. Vi ønsker en løsning, der kan monitorere og kvantificere patientens - For os er det en fantastisk mulighed for at tilbyde løsninger, der faktisk gør en forskel for sygehuspersonale og patienter, siger Martin Langeskov fra House of Code i Odense. 12 | November 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her