Konsulent Jakob Degn i færd med at konfigurere softwarerobotter. softwarerobotterne, så ser brugeren kun de robotter, der arbejder med cpr-numre. Hvis man for eksempel peger på et cprnummer i en liste i et Excel-ark, kan robotten automatisk hente cpr-nummer og øvrige data i arket og udfylde data i patientjournalen. Ofte er der små tillægseffekter. For eksempel er det ikke muligt at »copypaste« et cpr-nummer ind i en patientjournal. Robotten kan uden problemer skrive nummeret ind i journalen. Denne form for relativt simple robotter aktiveres hundredvis af gange hver dag, når brugerne og organisationen først har fået øje på dem. Faktisk har det været overraskende let at få lægerne til at bruge softwarerobotterne. Vi troede som udgangspunkt, at formålet med disse robotter var at spare tid, og robotterne frigør bestemt også meget tid på tværs af afdelingerne. Men det blev hurtigt tydeligt, at arbejdsglæden ved at få opgaverne udført med det samme var en større motivation for personalet. I tilgift medfører softwarerobotterne en vis grad af kvalitetsforbedringer. Dels fordi de udfører opgaverne korrekt hver gang, også under spidsbelastning. Dels fordi opgaverne altid udføres ensartet, så data er lette at genkende og genfinde. Effekten kan måles Det kan være værdifuldt at kende de konkrete effekter af softwarerobotter. Både for at se, hvad de bidrager med i den daglige drift, og som grundlag for prioritering og udvælgelse af nye softwarerobotter. Det er selvsagt ikke en 100 procent eksakt videnskab at udregne, hvor meget tid der spares med den enkelte softwarerobot. Til gengæld er det nogenlunde enkelt at opgøre tidsforbruget for en arbejdsgang før og efter indførelsen af en robot. Vanskeligere er det at opgøre effekterne på kvalitet og arbejdsglæde. En løsning kan være nogle retningsgivende tal, hvor man for eksempel angiver værdier mellem 0 og 20 for administrative og kliniske kvalitetsforbedringer samt for påvirkning af arbejdsglæden. Værdierne, som tildeles den enkelt robot, er selvsagt subjektive, men på tværs af et stort antal forskellige softwarerobotter, og et stort antal afviklinger af robotterne, giver det alligevel et godt indtryk af effekten. Nogle organisationer har stort fokus på at undgå dobbeltregistrering af data i flere forskellige systemer. Derfor er det også muligt at se en opgørelse over antallet af undgåede dobbeltregistreringer. Et overblik til ledelsen - det såkaldte »Management Metrics Dashboard« - kan se ud som på figur 1. De klassiske RPA-softwarerobotter (se faktaboksen) giver god effekt på administrative rutineopgaver, men det tager ofte lang tid at analysere, udvikle og idriftsætte dem. I klinikken går det anderledes hurtigt at sætte softwarerobotterne i drift. Selvfølgelig under forudsætning af, at værktøjerne kan understøtte hurtig udvikling og idriftsættelse, samt ikke mindst at der kan bibeholdes et overblik, selv når flere hundrede robotter afvikles på tværs af organisationen. Tre typer • Robotic Proces Automation (RPA) er den klassiske automatisering, hvor en proces automatiseres ved at køre »ubemandet« på en separat virtuel server eller desktop. Resultatet af den »ubemandede« kørsel skal tjekkes, og eventuelle fejl skal håndteres manuelt. • Robotic Desktop Automation (RDA) afvikles på brugerens desktop. Brugeren igangsætter selv robotten, som hjælper med hele eller dele af en arbejdsproces. Resultatet ses umiddelbart af brugeren. • Context Aware Robotic Desktop Automation (CARDA) betyder, at robotterne har »intelligens« til at vide noget om brugerens aktuelle situation. Robotten kan selv udlede, hvad brugeren ønsker at gøre. Den henter relevante data, og brugeren ser kun de robotter, der er relevante for den konkrete opgave. De tre Sirenia-stiftere: Jonathan Bunde-Pedersen, Freddy Lykke og Martin Mogensen. | April 2020 | 21
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her