Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
Improving outcomes with novel resuscitation and acute critical care technology. Complete solution for ECG, focusing on simplicity, e icient workflow and high quality. MRI Patient Care. MRI Infusion Pumps. MRI Patient Monitors. Intelligent Ventilation. Revolutionizing Critical Care Ventilation. Medidyne A/S I Tel. +45 35 25 12 48 I www.medidyne.dk
Leder Foto: Lars Horn. Af Kim Dremstrup. Formand for DMTS og institutleder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU Kunstig intelligens er bedre end naturlig dumhed Temaet for dette nummer af Medicoteknik er: Kunstig intelligens i sundhedens tjeneste. Kunstig intelligens, på nudansk »Artificial Intelligence« (eller bare AI), er mildt sagt oppe i tiden. En søgning på Google giver 371 millioner hits, og man får let det indtryk, at AI bare er »det nye sort«. Men AI er hverken sort eller nyt. Kunstig intelligens har været videnskabeligt behandlet og beskrevet siden 1950’erne, om end under forskellige navne. Begrebets ophav er omdiskuteret, men flest kilder peger på, at det tog fart ved en konference på Dartmouth College i 1956. Så AI er et begreb med flere definitioner og prognoser. For at citere en af dette blads artikler: »Kunstig intelligens (AI) er mere end bare »big data« og maskinlæring. AI omfatter også computeriserede protokoller og fysiologiske modeller, som gør det muligt at bruge eksisterende viden i klinisk praksis«. AI er også »big business«. Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) anslog i 2019, at der nu investeres for 150 milliarder dollars i områder, der spænder fra robotassisteret kirurgi over automatiseret billeddiagnostik til medicindosering (kilde: Bedre sundhed med AI? - En hvidbog fra ATV, maj 2019). Sikkert er det, at AI er kommet for at blive, og vi vil alle møde fænomenet i vores berøring med sundhedssektoren. Derfor sætter vi spot på AI i dette nummer af Medicoteknik. Også dengang var der nærmest grænseløse forventninger til, hvad computerne kunne opnå med anvendelse af AI. Men det skulle vise sig at tage længere tid end spået. Som tiden gik, blev termen »kunstig intelligens« erstattet af begreber som »ekspert-systemer« og siden »beslutningsstøtte-systemer«. Men med den stadige fremgang i computernes ydeevne, udbredelse og faldende pris har AI fået en renæssance - ikke mindst i sundhedssektoren. Vi har artikler om AI, der er prospektive og beskriver tidlige tanker og nye projekter. Men også om AI, der allerede er implementeret og anvendes klinisk. Således finder du oplysende artikler om AI og telemedicin, om anvendelse af AI inden for respiratorbehandling og om AI anvendt til automatisk søvnanalyse. I tilgift får du fremragende artikler om AI og billeddiagnostik i forskellige former. Her er også en artikel om en kamerapille, der skal sluges. Jeg håber, du vil finde bladet oplysende, læsevenligt - og lige til at sluge. Enkelte hævder, at sundheds-AI, modsat andre teknologier som statistisk mønstergenkendelse, kan erstatte menneskelig arbejdskraft. Altså overtage opgaver, der spænder fra medicinsk billeddannelse til risikoanalyse og autonom diagnosticering. Andre er mere beskedne, og nok mere realistiske. De forudser, at AI vil blive et værdifuldt supplement, men uden at overtage behandlernes opgaver. | Februar 2020 | 3