Fire bud på DMTS landsmøde 2019 fremtidens sundhedsvæsen - Husk, at fremtiden bliver anderledes, lyder formaningen fra fremtidsforsker Søren Steen Olsen. Men vi er selv med til at forme den, fremtiden. Så hvilke scenarier sigter vi efter? Af Søren Bang Hansen - Hvis man vil være proaktiv, må man rette blikket ud - i stedet for blot at fokusere på, om man kan gøre det eksisterende en smule bedre og billigere. Sådan lyder budskabet fra fremtidsforsker Søren Steen Olsen, der leverede landsmødets første oplæg. Han har i mange år hjulpet ministerier, kommuner og institutioner med at blænde op for det lange lys. Målet er at navigere strategisk og langsigtet - i stedet for at stirre sig blind på hverdagens nu-og-her-hensyn. - Fremtiden kommer jo, om vi vil det eller ej. Nogle forandringer er som en gletsjer: Kræfterne er enorme, men bevægelsen er langsom, og den går kun i én retning. Så hvis man sidder foran en gletsjer, skal man bare rejse sig og gå et par skridt en gang imellem for ikke at blive kørt over, forklarer Søren Steen Olsen. Om projektet ● »Boxing Future Health« er titlen på projektet, der blev til i et samarbejde mellem Dansk Design Center og vidensvirksomheden Public Futures, hvor Søren Steen Olsen er partner. ● Gennem en række ekspert-workshops blev der konceptudviklet fire scenarier for fremtidens sundhed. Hvert scenarie blev omsat til en fysisk installation med forskellige sanseoplevelser. ● Se mere om projektet på: www.kortlink.dk/236yw. Søren Steen Olsen var vores rejseguide til fremtidens sundhedsvæsen - i fire forskellige varianter. (Foto: Haslefoto.dk). - Andre forandringer rammer som et jordskælv. Som da musikindustrien blev kørt over af streaming. Det er her, vi taler om »disruption«. Vi har set det i mediebranchen, og lige nu er den finansielle sektor bekymret. Det hele sker lige pludseligt, og så ligger man der . Fremskrivninger Men hvordan bærer man sig ad med at forudsige fremtiden? - Et klassisk startpunkt for fremtidsforskning er at forlænge fortiden. Læg en lineal på fortidens punkter, og følg linjen. Sådan en baseline-fremskrivning er et godt sted at starte, forklarer Søren Steen Olsen. Frem mod 2050 vil middellevetiden stige fra 81 til 86 år. Samtidig vil vi se et ændret sygdomsmønster med flere kronikere og mere psykisk sygdom. Og sundhedsudgifterne vil næsten blive tredoblet (i absolutte tal - ikke som procent af BNP). Den såkaldte ældre-forsørgerbrøk viser antallet af erhvervsaktive (19-69-årige) i forhold til antallet af ældre (fra 70 år). Det tal begyndte pludselig at falde for 10 år siden. Så mens der fra 1980 til 2010 var tre erhvervsaktive for hver ældre, vil der i 2040 kun være halvanden. Altså en halvering på 30 år. Søren Steen Olsen maner dog til besindighed: - Tallet bliver stabiliseret omkring 2037, og vi er allerede halvvejs. Bare de sidste 10 år har vi oplevet halvdelen af denne udvikling. Jeg ved ikke med jer, men jeg har ikke oplevet den helt vilde panikdisruption. Det her er en gletsjerudvikling. | November 2019 | 5 t
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her