DMTS landsmøde 2019 sket, så vi præsterer bedre på alle mulige måder. Det er perspektivet i meget af den her udvikling, siger Søren Steen Olsen. Antallet af erhvervsaktive i forhold til ældre gik i frit fald for 10 år siden. Men vi er over det værste, og der er udfladning i sigte. (Grafik: Public Futures). De fire scenarier I samarbejde med Dansk Design Center har han været med til at udvikle fire forskellige scenarier for sundhedsvæsenet i 2050. Året blev valgt, fordi mange aktører inden for sundhedsområdet har en lang tidshorisont, for eksempel når det gælder supersygehuse og udvikling af lægemidler. Projektet involverede en bred vifte af eksperter fra lægeverdenen, medicoindustrien, filosoffer og andre faggrupper. Fysisk mundede det ud i fire store cylindre, hvor man kan gå ind og mærke, lugte og lytte til forskellige varianter af fremtidens sundhedsvæsen. De afgørende spørgsmål kan stilles op på to akser, hvor den første handler om målet. Altså hvad vi overhovedet forstår ved sundhed og sygdom. Her kan fokus enten være på »kroppen« (det biomedicinske) eller på »livet«, som repræsenterer en mere mangfoldig og holistisk tilgang. Den anden akse handler om midlet: Hvordan organiserer vi fremtidens sundhed? Her står valget mellem »fælles« (det offentlige sundhedsvæsen) eller »individuelt«, hvor det offentlige udfordres af en række kommercielle aktører. Når de to akser krydses, får vi et landkort, som kan bruges til at definere de fire fremtidsscenarier: Nogle forandringer er som en gletsjer: Kræfterne er enorme, men bevægelsen er langsom, forudsigelig - og derfor til at håndtere. Den voksende andel af ældre er et eksempel på sådan en »gletsjerforandring«, beroliger Søren Steen Olsen. 1. »Det meste for de fleste« (»Kroppen« + »Fælles«) Det første scenarie ligner det, vi kender i dag. Fokus er på kroppen, og sundhedsvæsenet er præget af konsensus, stabilitet og tryghed. Men også en accept af, at der er grænser for behandling, og at det er nødvendigt at prioritere. Og ser man på de danske sundhedsudgifter i procent af BNP, har de ligget stabilt lige under ni procent de sidste 10 år. Det er altså ikke helt ustyrligt, fastslår Søren Steen Olsen. Megatrends En anden vigtig brik, når fremtidens puslespil skal lægges, er de såkaldte megatrends. Dem definerer Søren Steen Olsen som »de strukturelle tendenser og udviklinger, der flytter verden«. Som eksempler nævner han globalisering, digitalisering og ikke mindst: individualisering. - Individualiseringen spiller en stor rolle i samfundet og i hele vores scenariebygning. Det er normen om, at vi selv skal skabe vores liv ved de valg, vi træffer hver især, forklarer han. Samtidig åbner den teknologiske udvikling hele tiden nye muligheder. Både administrativt, inden for patientstøtten og de medicinske teknologier. - Vi kan jo få oversat vores biologi til nul- og et-taller, der så kan behandles af kunstig intelligens. Bærbare enheder til self-tracking giver utrolige informationer om vores krop. Men vi går også over i et andet paradigme, hvor vi kan blive mere end raske. Med exoskeletter og hjerneforbedrende ting kan vi disrupte menne- 2. »Det sunde menneske« (»Kroppen« + »Individuelt«) Her er fokus stadig på kroppen, men nu er din sundhed dit eget ansvar. Og måske kan du blive mere end sund. Sundhedsvæsenet er mere individualiseret, dynamisk og markedsdrevet. Disse tendenser fremmes af megatrends som digitalisering og globalisering. 3. »Ministry of root causes« (»Livet« + »Fælles«) Det tænkte »Ministerium for grundlæggende årsager« fokuserer på rammevilkår og forebyggelse, for i dette scenarie er folkesundheden et samfundsansvar. 6 | November 2019 |

De fire scenarier er placeret på to krydsede akser, der går fra »kroppen« til »livet« - og fra »fælles« til »individuelt«. (Grafik: Public Futures). Ministeriet har vetoret over alle lovforslag, omtrent som Finansministeriet har i dag. 4. »Sundhedsbazar« (»Livet« + »Individuelt«) I fjerde scenarie sætter individet selv rammerne for egen sundhed og livskvalitet. Den traditionelle lægeverden udfordres af fænomener som healing og homøopati, der trives i globale subkulturer. Fokus er flyttet fra klinisk evidens til: »Giver det her mening for mig?«. Hvor vil vi hen? Da DMTS-forsamlingen ved håndsoprækning blev bedt om et bud på, hvor vi lige nu befinder os, var der overvældende flertal for det første scenarie (»Det meste for de fleste«). En opfattelse, der deles af Søren Steen Olsen. Men hvor bevæger vi os hen langs de fire akser? Og hvor er vi landet i 2050? Afstemningen om disse spørgsmål viste langt større spredning - med mange hænder i luften på de tre andre scenarier. Nogle løftede hånden flere gange, måske i forventning om at vi nok fortsat vil opleve elementer fra alle fire scenarier. Men undervejs mod 2050 er det sikkert hjælpsomt at være opmærksom på mulige retninger og ekstremer. I hvert fald hvis man selv vil have en finger med på roret, hvilket for Søren Steen Olsen er en væsentlig pointe: - Det er nemt at tale frygten op, men fremtiden er jo ikke kun noget, der sådan kommer efter os. Vi skaber den også selv. Alt det, vi gør til daglig, er med til at skabe en anden verden i morgen, end den vi ellers ville have haft. 100 95 75 25 5 0 | November 2019 | 7

    ...