Tema: Kardiovaskulær biomekanik Optisk 3D-måleteknik analyserer tøjning på mitralklappen Tidligere har optiske målemetoder til at måle tøjning oftest været brugt inden for byggeteknik og maskinteknik. Ved at tilpasse denne metode har det været muligt at analysere tøjning på mitralklappen. Af Mariam Abdi Noor. Ph.d.-studerende – Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Mitralklappen er en af hjertets fire klapper. Den ligger mellem venstre hovedkammer og venstre forkammer. Flere biomekaniske tilgange har været anvendt in-vitro og in-vivo til at måle belastning og tøjning direkte på mitralklappen. Indgående kendskab til mitralklappens dynamik er relevant for udviklingen af kirurgiske metoder, der anvendes til klappens genopbygning og udskiftning. Rekonstruktion og genopbygning af mitralklappen foretrækkes frem for en total klapudskiftning, især for patienter med degenerativ hjerteklapsygdom. Mitralklappen består af to flige, den anteriore og posteriore flig. Ved rekonstruktionskirurgi repareres disse flige, om nødvendigt efterfulgt af en annuloplastisk støttering. Dette kendskab giver nemlig et indblik i, hvordan man bedst muligt optimerer kirurgiske teknikker til rekonstruktion af mitralklappen. Som en del af et forskningsprojekt på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet etablerede vi en ny forsøgsmodel til in-vitro 3D-tøjningsmålinger direkte på mitralklappen. Hertil brugte vi »digital image correlation«, som er en billeddannende teknologi, der analyserer, hvordan pixels ændrer sig fra billede til Ny forsøgsmodel Som de andre hjerteklapper fungerer mitralklappen som en simpel kontrolventil, der styrer den ensrettede strøm af blod igennem en hjertecyklus. Men i virkeligheden er det en kompleks struktur, der er unikt tilpasset for at modstå det krævende mekaniske og hæmodynamiske miljø i hjertet. Den unikke struktur og form gør det muligt for mitralklappen at maksimere strømningshastigheden, samtidig med at strømningsmodstanden minimeres. Kendskab til fordelingen af tøjning er vigtig, både i syge og raske klapper. Figur 1. Målinger blev udført in-vitro i en eksperimentel opsætning. 10 Medicoteknik | nr. 3 | Maj 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her