Leder Nytænkning for at holde udstyret i orden Vi skal ikke altid gøre, som vi plejer med hensyn til service på det medicotekniske udstyr. Vi skal være proaktive og gøre det, der giver mest valuta for pengene. Temaet for nærværende num- mer af Medicoteknik er service Hans Jørgen Clausen, områdeleder i Region Syddanmark og næstformand i DMTS på medicoteknisk udstyr på de danske sygehuse. Inden for dette område er der, som på alle andre områder, en løbende proces i forhold til optimering af serviceindsatsen. Hvor giver det mening at yde service internt, og hvor giver det mening at outsour- ce opgaverne? Økonomien spiller naturligvis også ind, og vi skal udnytte de sparsomme ressourcer dér, hvor det giver mest mening. Opgaverne er mange i forhold til service på det medicotekniske udstyr, og graden af kompleksitet er meget forskellig fra udstyr til udstyr. Opgaverne går lige fra korrigering af fejlbetjening til akut fejlsøgning eller forebyggende vedligehold. Udviklingen står ikke stille, så der er hele tiden nye udstyrstyper, der skal tages højde for, og som kræver uddannelse. Teleme- dicin er kommet for at blive - og det giver jo også nogle udfordringer i forhold til service på udstyret, da apparatet jo nu ikke mere er placeret på sygehu- set. Hjemmebehandling bliver også mere og mere udbredt. Et eksempel kunne være hjemmedialyse. Her skal der også tages stilling til, om sygehusets teknikere kan og skal varetage denne service, og er det rentabelt? Når jeg siger rentabelt, er det jo ikke kun penge, men mange andre faktorer, som spiller ind - som for eksempel nærhed og logistik. Hvis vi ser i krystalkuglen; hvor bevæger vi os så hen? Dette er jo også vigtigt at have for øje, så vi er forberedte og proaktive i forhold til fremtiden. I dette nummer vil der være nogle artikler omkring disse emner i forhold til medicoservice. Jeg håber, at det kan fange din interesse som læser. Ydermere handler dette nummer om forskellige tiltag inden for robotteknologien, dels inden for hjælperobotter, hvor funktioner kan styres med tungen, men også inden for logistik på sygehusene, hvor robotteknologien bliver mere og mere udbredt. Kan vi bruge robotteknologi i forhold til at få optimeret arbejdsgange, så vi kan få frigjort nogle varme hænder? For mig at se vil der ske en stor udvikling i de kommende år, hvor robotteknologien vil slå igennem i forhold til mange arbejdsprocesser. Igen i år vil DMTS landsmødet blive afholdt på Vingstedcentret ved Vejle og vil foregå fra den 8. til den 10. oktober 2019. Husk at sætte kryds i kalenderen, og få dig tilmeldt arrangementet, når tilmelding er mulig her i løbet af foråret. God læselyst til alle! 4 Medicoteknik | nr. 2 | April 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her