Tema: Velfærdsteknologi og rehabilitering at være protektor for verdenskongressen, og også her er CareWare repræsenteret i udstillingsdelen. RIWC 2020 har temaet »Moving Societies« ud fra tesen om, at flytter man den enkelte gennem rehabilitering, flytter man hele samfundet i positiv retning. RIWC læner sig op ad FN’s Verdensmål om alles ret til sundhedstilbud og aktiv deltagelse i demokratiet. RIWC 2020 giver danske aktører en unik mulighed for at opleve, hvad der rører sig på verdensplan. Konferencens udstilling er et vindue mod verden for danske og internationale udstillere og gæster, og der kan lægges nye kontakter til indkøbere og beslutningstagere i blandt andet de asiatiske lande. Formandskabet for RIWC varetages af Kina, og der forventes mindst 500 deltagere fra Asien. Fra konference til toptunet organisation Lidt populært sagt er CareWare blevet voksen. Fra at være en årlig konference i Aarhus med deltagelse af omkring 80 procent danskere og 20 procent fra nabolandene i Norden og Tyskland (og enkelte fra Asien) er CareWare blevet en paraplyorganisation og dialogplatform med en stribe aktiviteter under sig. Her er aktiviteter, der strækker sig fra opfindelser, iværksætteri og erhvervsudvikling til udvikling og test af nye undervisningsforløb, videndeling, events, salg og harmonisering af lovgivning. Derfor vil du fremover møde CareWare som CareWare Event, CareWare Business, CareWare Education og CareWare Policy. Ambitionen er, at CareWare skal være med til at udvikle og udbrede nye velfærdsteknologier til gavn for den enkelte borger og samfundet som helhed. Det er nu, slaget står. Det er nu, vi skal handle. CareWares mission Dialogplatform for udvikling og implementering af velfærdsteknologi CareWare skal bidrage til, at der udvikles og implementeres nye teknologiske løsninger inden for den offentlige service med særligt fokus på social-, sundhedsog rehabiliteringsområdet til gavn for samfundet (kommunalt, nationalt, nordisk, internationalt). Læs mere her: • Velfærdsteknologi Aarhus - https://velfaerdsteknologi.aarhus.dk/ • CareWare - https://careware.dk/ • AAL Forum - www.aalforum.eu/ • RIWC - https://riworldcongress2020.com/ Vi mangler 41.000 SOSU’er om 10 år Danmark kommer til at mangle 41.000 personer indenfor SOSU-området i 2028. Det har Kommunernes Landsforening (KL) og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) beregnet. Manglen skyldes blandt andet en stigning i antallet af ældre, plejekrævende borgere. En prognose fra Aarhus viser, at antallet af ældre over 80 år vil stige med 46 procent i samme periode. Det samme billede tegner sig i andre kommuner og store dele af den vestlige verden. Samtidig er 30 procent af socialog sundhedspersonalet i for eksempel Aarhus i dag over 55 år og har derfor udsigt til en snarlig pension. Trods mange indsatser oplever kommunerne problemer med at rekruttere nye medarbejdere til plejehjem og hjemmepleje. Februar 2019 | nr. 1 | Medicoteknik 100 95 75 25 5 0 7
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her