Tema: Velfærdsteknologi og rehabilitering Kronik: Sådan skaber vi velfærdsteknologi med nytteværdi Af Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune Ivan Kjær Lauridsen. 12 For nylig spurgte vi nogle erhvervschefer i private virksomheder, hvordan de oplever at deltage i et pilotprojekt om velfærdsteknologi sammen med Aarhus Kommune. En svarede, at forløbet er kendetegnet af samskabelse. En anden, at hun oplever at blive mødt som samarbejdspartner og ikke blot som leverandør. For mig er det væsentlige udsagn, der dokumenterer, at vi lykkes med noget af det, vi vil i Aarhus Kommune; nemlig det gode, tætte samarbejde med engagerede og nysgerrige udviklere, iværksættere og virksomheder, der er interesserede i at levere velafprøvede, brugbare teknologiske løsninger, som kan være med til at løse det stigende antal opgaver, kommunerne skal varetage indenfor ældreområdet. Vi forsøger at gøre det nemt for virksomhederne For at give virksomhederne en mulighed for at byde ind på de kommunale opgaver har vi oprettet Velfærdsteknologisk Udviklingspulje (VTU). VTU har seks millioner kroner i år til pilotprojekter indenfor velfærdsteknologi. Vi leverer projektledelsen og juridisk assistance, så virksomhederne kan koncentrere sig om at udvikle velfærdsteknologier, der fungerer fra dag ét i den virkelighed, de skal anvendes i. Nogle gange tager pro- cessen længere tid, end vi havde håbet på, men når vi kommer i mål, står vi til gengæld med teknologier, der umiddelbart kan implementeres i driften. Vores politikere ser heldigvis også potentialet, og derfor er en række pilotprojekter i disse dage på vej til implementering. Indgange til samarbejde I Aarhus Kommune har vi generelt et tæt samarbejde med virksomheder, der leverer velfærdsteknologi. Vores permanente og interaktive udstilling DokkX i mediehuset DOKK1 på havnefronten i Aarhus afholder fire årlige udstillinger i samarbejde med leverandører af velfærdsteknologi. Her kan både etablerede firmaer, startups og studerende udstille produkter, som offentligheden kan se og afprøve. Her er plads til at eksperimentere, og gæster kommer dagligt ind fra gaden, lige som mange uddannelsesinstitutioner har DokkX som et fast element på programmet. Fremtiden kalder på ny teknologi Den demografiske udvikling udfordrer alle kommuner i Danmark og det meste af den vestlige verden. Vi står overfor en aldrende befolkning, hvor den enkelte har indtil flere kroniske sygdomme. Det er svært at skaffe hænder nok til alle, der Medicoteknik | nr. 1 | Februar 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her