DMTS landsmøde 2018 Robotten hjælper med genoptræningen I de kommende år kommer vi til at se en stor stigning i brugen af robotter til rehabilitering, fortalte lektor Lotte N.S. Andreasen Struijk, SMI, Aalborg Universitet, der løftede lidt af sløret for morgendagens muligheder. Af journalist Naia Bang/Texthuset Foto: Henrik Olsen/Haslefoto.dk - På SMI forsker vi inden for sanse-motorisk interaktion og herunder rehabiliteringsrobotik og i, hvordan man kan styre rehabiliteringsrobotter med hjernen, tungen eller muskelsignaler. Vi har udviklet et tungestyringssystem, iTongue, som består af en ganebøjle med en lang række sensorer, som man så påvirker med en tungepiercing. Den har allerede været brugt til meget, men lige nu fokuserer vi primært på styring af proteser, robotarme og exoskeletter. Det fortalte lektor i neurorehabilitering ved forskergruppen: SanseMotorisk Interaktion, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, Lotte N.S. Andreasen Struijk. Hun gennemgik nogle af de forskningsprojekter inden for rehabiliteringsrobotik, som ph.d.-studerende netop nu sidder og arbejder med i gruppen. - Lige nu undersøger ph.d.-studerende Kasper Leerskov, der samarbejder med Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvad effekten er ved genoptræning med exoskeletter. Der forskes også i soft exo-design; det vil sige tætsiddende dragter med kabler frem for et stort, mekanisk skelet. Her er udfordringen, at dragten ikke er så stærk som et mekanisk skelet, fortalte Lotte N.S. Andreasen Struijk. Eksponentiel vækst i rehabiliteringsrobotter - Lux Research har regnet på brugen af rehabiliteringsrobotter, og frem mod 2025 vil der ske en eksponentiel vækst. Og lige nu går det særligt stærkt i Kina, mens væksten også stiger i USA og Europa. Og det handler naturligvis om, at teknologien åbner nye muligheder. Hvis vi ser på én klassisk armprotese, er der lav grad af interaktion mellem robot og menneske. Derfor har man udviklet robotarme, der styres af brystmuskulaturen, der gør det muligt at bøje protesefingrene. Næste naturlige step bliver, at robotarmen i endnu højere grad vokser sammen med kroppen, forklarede Lotte N.S. Andreasen Struijk, der beskrev arbejdet med »følende« robotter, der kan »mærke«, hvad man rører ved. Lige nu er hendes kollega, lektor Strahinja Dosen, Aalborg Universitet, i gang med et projekt, der involverer en robothånd med kunstig hud, kaldet ROBIN. Hånden er i stand til at mærke formen på genstande. Desuden arbejder samme forsker på et projekt, hvor hånden styres via et kamera. Lige nu sidder kameraet på hovedet af patienten, men målet er at placere et minikamera på selve protesen. »Badehætte« styrer en softhandske Lotte N.S. Andreasen Struijk fortalte også om, hvordan man - ved hjælp af hjernesignaler - kan styre eksempelvis en robothånd. - På SMI forsker vi - ud over i tungestyring - også i hjernestyring. Hjernen har bestemte områder, der styrer de enkelte funktioner. Man kan operere en lille elektrode ind i hjernen, der på den måde styrer eksempelvis en kunstig hånd. Men det er jo en meget invasiv metode, så lige nu forsker min kollega Natalie MrachaczKersting derfor i at bruge en hætte, som patienten får på hovedet, og som styrer en softhandske. Blot den lammede person tænker på at knytte hånden, sender hjernen - via hætten - signaler til handsken, fortalte Lotte N.S. Andreasen Struijk. Der arbejdes også med en løsning målrettet ALS-patienter. Da ALS-patienter har meget forskelligt funktionsniveau, er det meningen, at løsningen skal kunne indstilles til den enkelte bruger. Efter foredraget spurgte bestyrelsesmedlem Søren Haack: - Vi har jo et industrielt robotcluster ved Odense. Har vi mulighed for at læne os op ad dem og basere udvikling af nye løsninger på noget af deres teknologi? - Det vil jeg slet ikke afvise. Det kunne være meget relevant, for eksempel hvis man kunne etablere et slags medikobaseret robocluster, svarede Lotte N.S. Andreasen Struijk. - Man kan operere en lille elektrode ind i hjernen, der på den måde styrer eksempelvis en kunstig hånd, fortalte lektor i neurorehabilitering ved forskergruppen SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, Lotte N.S. Andreasen Struijk. 8 Medicoteknik | nr. 6 | November 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her