DMTS landsmøde 2018 mens hjertemassage kun hjælper på 25 procent af blodomløbet. Eller sagt på en anden måde: Hvis hjertet ikke har blod nok til at kunne pumpe blod til hjernen, er virkningen af hjertemassage begrænset, forklarede Habib Frost. Det var en oplevelse, da han som meget ung medicinstuderende fik lov til at køre med i akutbilen, der satte gang i tankerne om at udvikle en løsning, som kunne »holde på« blodet. - En af de første dage blev vi kaldt ud til en lille pige på blot fire måneder, der havde hjertestop. Selv om vi havde alt muligt tilgængeligt udstyr, kunne vi ikke redde hende. Det blev jeg meget berørt af. Og jeg tænkte: »Vi må gøre noget for at øge overlevelsen«, fortalte Habib Frost. 100 procent blodtilførsel til hjertet Med Neurescues kommende løsning kan man sikre 100 procent blodtilførsel til hjertet og dermed forsinke det tidspunkt, hvor patienten begynder at få hjerneskader fra i dag 15-30 minutter til 60-120 minutter, og det øger chancen for at få patienten til hospitalet og i kirurgi. - En ECMO - en hjertelungemaskine tager en time at sætte op, og den er i mange tilfælde for tidskrævende. Det er derfor vi i dag bruger hjertestartere + hjertemassage. Neurescue er en »bro«, der giver tid til at komme i hjertelungemaskinen, forklarede Habib Frost. Tanken om at lægge en ballon op og dermed »omdirigere« blodtilførslen fra underkroppen til hjertet og hjernen, er ikke ny. Allerede i 1953 havde en amerikansk læge held til at lægge en ballon op. Men arbejdet med den løsning gik i stå - ikke mindst fordi man anså, at der var for stor risiko for, at kateteret kom et forkert sted hen. Derfor var der krav om fluoroskopi for at placere kateteret korrekt. - Vores løsning er, at vi har tryksensorer på kateteret, der sammen med en algoritme sikrer, at kateteret er korrekt placeret, når ballonen fyldes. Den løsning har faktisk en højere sikkerhed end fluoroskopi, påpegede Habib Frost, der tilføjede, at apparatet koster mindre end 0,1 procent af, hvad det koster at anskaffe et fluoroskopiapparat. EU-midler til randomiseret forsøg - Neurescue kan også anvendes i forbindelse med traumer på underkroppen, eksempelvis trafikulykker, knivstik eller lignende, idet teknikken kan sikre, at patienten ikke bløder ihjel, fortalte Habib Frost. Neurescue har fået bevilget 13,2 millioner kroner fra EU til et randomiseret forsøg med aorta-okklusion til hjertestop. - Vil det ikke være muligt at placere ballonen ved hjælp af en mobil enhed, spurgte en tilhører. - Ikke i dag, desværre! Problemet er, at sikkerheden falder, svarede Habib Frost. Neurescues løsning forventes som sagt at være på markedet i første kvartal af 2019. November 2018 | nr. 6 | Medicoteknik 100 95 75 25 5 0 7
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her