DMTS landsmøde 2018 Hvad synes du om landsmødet i år? Tekst: Naia Bang/Texthuset Fotos: Henrik Olsen/Haslefoto.dk Tine Madelung Nordin, medicotekniker, Holbæk Sygehus: Andreas Albers, medicotekniker, Sønderborg SHS, Region Syddanmark: - Jeg er med for anden gang, og der er flere af foredragene, der lokker. Men erfagruppemøderne er vigtige og en af årsagerne til, at jeg kommer. Her får man mødt kolleger fra andre regioner og får hørt nyt. Jeg er i Laboratorieerfagruppen, hvor vi hørte om DNAsekventering, et emne, der er helt nyt for mig. - Og så er der jo det sociale - det er også vigtigt! - Det er spændende at komme og se industriudstillingen og høre, hvad virksomhederne har at byde på. Det giver også en mulighed for at møde de sælgere, man ellers kun taler i telefon med. Og så er der foredragene: Der er virkelig mange interessante foredrag, synes jeg. - Vingsted Hotel & Konferencecenter er stort, men lækkert, og værelserne er fine. Jeg var sidste gang med til landsmødet for to år siden, da vi stadig var på Pejsegården, og jeg synes, det her er bedre. Janni Agertoft, medicoteknisk sektionsleder, Aalborg Universitetshospital: - Jeg har jubilæum, forstået på den måde, at det er 10. år, jeg er med på landsmødet. For mig handler landsmødet om at få ny viden og at se det seneste nye gear - og ikke mindst skal vi netværke. På den måde har landsmødet hele pakken for mig. - Vingsted er et dejligt sted med gode rammer og en rigtig god service - det fungerer altså. Og så er maden virkelig lækker! Lars Mandrup, lektor på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet: - Det er første år, jeg deltager i landsmødet, og jeg synes, foredragene er rigtig fine. De giver mig inspiration i forhold til undervisningen af de kommende sundhedstech- og biomedicinske ingeniører. Industriudstillingen er spændende og viser mangfoldigheden i medicotekniske produkter. Den viser også forskellige brugerflader. - Men det vigtigste er nok alligevel alt det, der sker mellem foredragene; nemlig det at møde kolleger og tidligere studerende og at pleje netværk. I øvrigt var jeg også til foredragskonkurrencen og syntes, det var spændende at høre de studerende fremlægge. 24 Medicoteknik | nr. 6 | November 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her