På konferencen i Prag blev professor Shankar Krishnan, Boston, USA, valgt som præsident for IFMBE i perioden 2018-2021, her flankeres han af den danske præsident, som vi dog titulerer mere jordnært som »formand«. væsentlighed drejer sig om, altså videnskab - den nyeste viden inden for det medicotekniske felt. At præsentere nye forskningsresultater og ikke mindst se og lære af andres ditto. Der var således 140 foredragssessioner med ikke mindre end 969 præsentationer, 33 key-notes og fem plenarforedrag. Dertil 800 E-poster præsentationer. Desuden var der godt 100 deciderede faglige kurser, derunder nogle der minder om vores erfa-møder. Det er naturligvis, desværre, ikke muligt at følge alt, så der må planlægges og selekteres. Heldigvis var programmet elektronisk, og der var desuden udarbejdet en konference-app til personlig planlægning af program. Det kan vi måske også gøre til vores landsmøde? I øvrigt blev Global Clinical Engineering nævnt som en mulighed for fremtidigt samarbejde også for DMTS. Medicinske robotter og IT-i-alt Det er i sagens natur ikke muligt at sammenfatte denne store mængde viden på kort plads som her, men skal der alligevel voves et øje, så er der nogle tendenser, der kan peges på: Vi vil se yderligere konvergens af teknologier: It i alting og drug-device-kombinationer er eksempler. Personlig og molekylær medicin er også klare vækstområder. Og så er medicinske robotter og teknologi for den aldrende befolkning, herunder telemedicin og velfærdsteknologi også gode bud på teknologier, der stormer frem. Ses på forventede vækstrater for salg i 2022, så er In-Vitro Diagnostics (IVD) og kardiologisk udstyr i størst vækst. Og så bliver alting i branchen som bekendt mindre, hurtigere og/eller bedre, så det er bare om at hænge på. Derfor, hvis den moralske pegefinger skal luftes, er det vigtigt at deltage i de internationale møder. Det er her, de nye teknologier luftes, før de kan købes! Og mulighederne for at rejse ud og lære, er mange, f.eks: ● Næste NBC-møde på Island i perioden 26.-29. maj 2019. ● Medicon 2019 i Coimbra, Portugal, 26.-28. september 2019. ● EMBEC 2020 i Potoroz i Slovenien i perioden 14.-18. juni 2020. ● Og næste IFMBE verdenskonference bliver holdt i Singapore 30. maj til 4. juni 2021. Følg med på DMTS.dk, hvor møderne listes. Vi anbefaler, at du får et eller flere af møderne plottet ind og rejser ud og bliver inspireret - og får mulighed for at fortælle om det spændende, du laver. Det er også en god mulighed for at etablere nye netværk, så måske ses vi? I første omgang kan vi jo mødes på 36th Danish National Meeting on Biomedical Engineering i Vingsted til oktober Slet ikke så tørt … Afslutningsvis: Er sådan en konference ikke en tør omgang? Bestemt ikke! I Prag var fagligheden krydret med forskellige kulturelle indslag herunder klassisk koncert og middag med dans til et 20 mands swingtime band med meget dygtige sangerinder. Desuden indgik følgende våde tjekkiske elementer i varierende omfang: Moldau, Urquell, Staropramen og Budvar. Bortset fra førstnævnte, kan smagsprøver af dem alle anbefales. Så tørt var det bestemt ikke! En sidegevinst fra verdenskonferencen: Vi har også nu mulighed for at læse nogle af fagtidsskrifterne fra Springer via vores hjemmeside. Fakta om IFMBE The IFMBE’s objectives are scientific and technological as well as educational and literary. Within the field of medical, biological and clinical engineering IFMBE’s aims are to encourage research and application of knowledge, and to disseminate information and promote collaboration. The ways in which we disseminate information include: organizing World Congresses and Regional Conferences, publishing our flagship journal Medical & Biological Engineering & Computing (MBEC), our webbased newsletter - IFMBE News, our Congress and Conference Proceedings, and books. August 2018 | nr. 4 | Medicoteknik 25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her