Mikrorobotter i hjernen benytter LED-lys til at bekæmpe Parkinsons Forskere fra Aarhus Universitet er i færd med at udvikle en lillebitte robot, der inde fra selve hjernen kan behandle individuelle, udvalgte neuroner ved hjælp af optogenetik og målrettet medicinering. Af Jesper Bruun, kommunikationspartner, Aarhus Universitet Jesper Bruun. Fakta om projektet Titel: Stardust. Partnere: Humboldt-Universität zu Berlin (Tyskland), University College Cork (Irland), Centre National de la Recherche Scientifique (Frankrig), VIB (Belgien), Biomodics ApS (Danmark), Spinverse Innovation Management OY (Finland), Universidade Federal do Pará (Brasilien), Fraunhofer Gesellschaft zur Foerderung der Angevandten Forschung E.V. (Tyskland). Budget: 3,8 millioner euro. Med en bevilling på over 28 millioner kroner fra det prestigefyldte EU-rammeprogram Future and Emerging Technologies (FET) håber danske forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet at udvikle en lille bitte robot, som har potentiale til at blive et kvantespring inden for helbredelsen af bevægelsesforstyrrelser som eksempelvis Parkinsons sygdom. Projektet, som har fået navnet Stardust, har nemlig til formål at udvikle trådløst kontrollerede mikroskopiske anordninger, der opererer fra selve hjernen, og som kan belyse udvalgte neuroner med LED-lys og endda medicinere udvalgte hjerneceller. Noget, der aldrig er blevet gjort før: - Hidtil er elektrisk stimulering blevet brugt i hjernen på en måde, hvor alle neuroner i det målrettede område bliver påvirket. Med dette projekt rammer vi kun udvalgte, individuelle neuroner ved hjælp af optogenetik med en trådløs mikroskalarobot, siger Farshad Moradi, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Store fordele ved mikroskala Lige siden starten af det 19. århundrede har man benyttet elektriske impulser til at stimulere områder i hjernen. Det var eksempelvis på den måde, at den italienske professor Luigi Rolando opdagede, at hjernen er opdelt i områder med forskellige funktionelle egenskaber. Siden da er der sket en hel del, og man Institutleder Thomas Toftegaard, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. benytter i dag stadig elektrisk stimulering af hjerneceller, kaldet elektroterapi, til eksempelvis forskning og behandlingsforløb ved at stimulere neuroner i hjernens neurale netværk ved direkte eller indirekte excitation af cellemembraner med elektrisk strøm. Men teknologien har sine begrænsninger. Og en af de helt store er, at man ikke kan stimulere enkelte neuroner uafhængigt af hinanden. Det er særligt Fakta om optogenetik Overordnet set går optogenetik ud på at genmodificere udvalgte hjerneceller for at gøre dem følsomme overfor lys. På den måde kan lysglimt enten aktivere (excitere) eller hæmme (inhibere) cellerne. Optogenetik kan ligeledes benyttes til at få aktive nerveceller til at lyse op, således at det bliver muligt at følge cellernes funktion i hjernens neurale netværk. 28 Medicoteknik | nr. 3 | Maj 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her