n DMTS landsmøde 2017 MR/PET-skanninger uden rystelser Trackingteknologi kompenserer for, at folk bevæger sig, når de bliver skannet. Det giver langt bedre billedkvalitet, og man undgår genskanninger. Endnu er løsningen dog kun godkendt til forskningsbrug, fortalte CTO Oline Vinter Olesen, TracInnovations. Af journalist Naia Bang/Texthuset Foto: Henrik Olsen/Haslefoto.dk - Problemet med eksempelvis en PET-skanning er, at den kan tage over en time. Så lang tid kan du ikke få en ni-årig dreng med en hjernetumor til at ligge stille - og at lægge drengen i narkose under skanningen kan være farligt. I dag bedøver vi børn, der skal skannes for at sikre, at de ligger nogenlunde stille - men mængden af genscanninger er stor. Forskere fra Seattle har undersøgt omfanget af genskanninger fra flere MR-skannere, og de vurderede, at man ville kunne spare 2.750 dollars om ugen på hospitalet ved at undgå genskanninger. Det fortalte ph.d. Oline Vinter Olesen, der er CTO i spinoutvirksomheden TracInnovations og desuden arbejder som seniorforsker på DTU. Hun gennemgik de forskellige løsninger, man har forsøgt gennem årene for at få patienten til at ligge mere stille i skanneren for dermed at undgå genskanninger. - Skal man tracke patientens bevægelser og dermed kompensere for dem, var det indtil 2008 nødvendigt med en fysisk markør på patienten. Ved hjerneskanninger skal den sidde tæt på hjernen, så man har blandt andet prøvet at tape markøren fast på patientens hoved. Det var ikke optimalt. Et forsøg med en bideskinne fungerede heller ikke godt, forklarede Oline Vinter Nielsen. Løsningen har været at koble et kamera op med en lyskilde, for på den måde at få et stereobillede af patienten. En tilsluttet computer beregner bevægelserne uden brug af markører for at kunne kompensere for bevægelserne, når skanneroperatøren ser billederne. I fremtiden bliver det ikke helt så vigtigt, om patienten ligger totalt stille i MR- eller PET-skanneren, fordi man, ved hjælp af tracking, kan kompensere for eventuelle bevægelser. Det fortalte CTO Oline Vinter Olesen, TracInnovations, om. Benyttes til forskning TracInnovations har udviklet en markørløs løsning, Tracoline, der placeres uden for selve skanneren og holder øje med patientens bevægelser under skanningen. - Når vi arbejder med tracking, har vi en udgangsposition, en såkaldt referenceposition der består af helt op til 30-50.000 punkter, der er med til at bestemme patientens position. Og det er naturligvis vigtigt, at computeren får besked med det samme, patienten bevæger sig, fortalte Oline Vinter Olesen og beskrev et eksempel fra Yale University, hvor en patient, efter 45 minutter inde i en PET-skanner, skulle ryge en cigaret i forbindelse med, at man målte mængden af dopamin i hjernen. En patient, der ryger, bevæger sig … - Når man bevæger sig meget, kan man normalt ikke korrigere i koordinatsystemet - men nu er vi der, hvor det virker, hvis folk vel at mærke ikke bevæger sig for meget. Vi er nu klar med version tre af Tracoline, der på nuværende tidspunkt benyttes til forskning, forklarede Oline Vinter Olesen. En tilhører ville gerne vide, om trackingsystemet kan kompensere for bevægelser hos Parkinsons patienter. - Det har vi faktisk ikke testet. Men umiddelbart vil jeg tro, at det kan det godt, svarede Oline Vinter Olesen, der forventer, at Tracoline i nær fremtid bliver CE-mærket. 34 Medicoteknik | nr. 6 | November 2017

DMTS landsmøde 2017 n Hvad synes du om landsmødet i år? Tekst: Naia Bang/Texthuset Fotos: Henrik Olsen/Haslefoto.dk Ninette Jensen, distriktschef Jylland, Fisher & Paykel Healthcare: - De sidste tre år, vi var med til landsmødet, stod vi ude på gangen, så det endte med, at vi boykottede landsmødet. Her er der plads til mange udstillere, og det er dejligt. Her er lyst og rummeligt i salen, og udstillerne er samlet. Og så oplever vi meget større interesse fra deltagerne, og det er jo positivt. Anders Hebøll-Holm, senior klinisk og teknisk konsulent, Medtronic: - Jeg startede med at komme til landsmødet som studerende for næsten 10 år siden, hvor jeg var med som studentermedhjælper, og så har jeg været her næsten hvert år siden. Jeg savner lidt den hjemlige og intime stemning på Hotel Pejsegaarden. Men nogle af udstillerne stod ikke særligt godt, så jeg giver da bestemt Vingsted en chance. Som udstiller er der super fine faciliteter, og jeg får talt med mange - også blandt de studerende. Jeg havde egentlig forventet mere larm i salen, når vi er samlet så mange, men lydniveauet er faktisk fint. Bliv underviser på medicotekniker 1-årig uddannelse i Viborg Som medicotekniker arbejder du med medicoteknisk udstyr – fra udvikling, fejlfinding og reparation til brugsvejledning i forhold til sundhedsfagligt personale. Vi skal bruge undervisere indenfor: Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner Medicoteknik til monitorering Medicoteknik til diagnostik og behandling Medicoteknik til anæstesi og operation Medicoteknik billeddannende systemer Opstart uge 6 & 25 2018 Læs mere på www.teknologiskvidencenter.dk Vil du vide mere? Kontakt Dennis Lindkvist Nørbjerg tlf. 2466 9415 · deno@mercantec.dk November 2017 | nr. 6 | Medicoteknik 35

    ...