ROCK’N’ROLL – GUITAREN DER IKKE KAN SMADRES Rockstjerner har smadret guitarer i årevis, få med mere entusiasme end den svenskfødte rockguitarist Yngwie Malmsteen. Den svenske virksomhed Sandvik besluttede at teste deres skærteknikker ved at fremstille verdens første brudsikre guitar i fræset stål og 3D-printet titanium. Sammen med en guitarbygger skabte de et unikt instrument, som selv ikke Malmsteen kunne smadre Spåntagende og skærende bearbejdning Videoen af Malmsteens forsøg på at smadre Sandviks metalguitar under en rockkoncert er allerede blevet delt vidt og bredt på internettet. Den brudsikre guitar er fremstillet i fræset stål og 3D-printet titanium. Men det er ikke kun styrken, der gør instrumentet til noget særligt - hele designet er så komplekst, at man ikke skulle tro, at den er fremstillet udelukkende af rustfrit stål og titanium. -Avancerede materialer, præcisionsbearbejdning, additiv bearbejdning, databaseret produktion - det er sådanne processer, det kræver at fremstille noget så kompliceret og smukt som en guitar til en dygtig musiker, fortæller Klas Forsström, direktør for Sandvik Machining Solutions. -Men vi ville også vise, at vi kunne lave den, så den ikke kunne smadres, uanset hvor meget Yngwie prøvede. Den brudsikre guitar i fræset stål og 3D-printet titanium. Projektet var et perfekt match mellem vores viden og færdigheder - og hans, fortsætter han. Den svenskfødte rockguitarist Yngwie Malmsteen med guitaren. Erfaren guitarbygger med i processen Flere måneder før koncerten i Florida samlede Sandvik i Sverige koncernens eksperter i materialer, bearbejdnings- processer og additiv bearbejdning til en brainstorming for at finde metoder til at løse udfordringen. Sandvik havde aldrig før lavet en gui- tar og indgik derfor et samarbejde med den velkendte guitarbygger Andy Holt fra Drewman Guitars fra Storbritan- nien. Ideen var at kombinere Holts eksper- tise inden for guitardesign med Sand- viks avancerede teknologi og maskiner og skabe en perfekt fungerende gui- tar helt i metal, som kunne modstå en rockstjernes mest kraftfulde forsøg på at smadre den. w SIDE 4 · NR. 5/2020 MASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her