stoleskallen glasblæses og anodiseres. Teknikkerne blev valgt af hensyn til designerens krav om en høj finish, da man ellers ville have brugt et klippeværktøj eller 3D-laserskæring til kanterne. Flere af processerne varetages af underleverandører, men hele processen er styret af Steel Products. -Vi lægger vægt på høj kvalitet, æstetik og funktionalitet, og vi oplever, at Steel Products har en meget høj professionalisme, som må komme fra deres erfaringer som underleverandører til bilindustrien, siger Niels Marcus Pedersen fra Marcus Pedersen ApS. Han fortsætter: -Vi talte med en række potentielle underleverandører, men flere meldte fra til udfordringen med den dybtrukne aluminiumsskal. Hos andre havde vi ikke fuld tillid til, at de kunne løfte opgaven. For Marcus Pedersen ApS har det også været altafgørende med en dansk samarbejdspartner. Det har gjort forløbet meget nemmere at have produktionen så tæt på. En konkurrencevinder bliver født Connect-serien fra Marcus Pedersen vandt i 2017 en konkurrence om designet af et modulært møbelsystem til den nye finger E i Københavns Lufthavn. Konkurrencen blev vundet foran 10 andre, indbudte deltagere, herunder flere meget kendte danske møbelproducenter. I møbelsystemet indgår blandt andet fire stole og et bord i en samlet sektion. Udtrykket er nordisk, hvilket understreges af den enkle stol med sæde og ryg i ét stykke aluminium. Polstringen er opdelt i en ryg- og en sædedel, som er nemme at udskifte. Og så er stolen dejlig at røre ved. Prøv blot at røre kanterne, og følg rundingen, siger Niels Marcus Pedersen som eksempel på den høje finishgrad. -Det har været sjovt for en gangs skyld at producere noget, der er synligt og ikke er gemt væk i et motorrum, siger Casper Clausen fra Steel Products. Han lægger ikke skjul på, at det for ham som projektleder har været en spændende proces. -Vi har vist, at vi kan skubbe grænserne for dybtræk af aluminium til gavn for et bedre produkt og til lavere omkostninger, tilføjer Mads Bonnichsen, der er sales manager i Steel Products, og slutter: -Det er lykkedes, fordi vi har mange års erfaring med dybtræk i en række metaller og med dygtige folk til udvikling og produktion. Steel Products har fået værdifuld viden om dybtræk i aluminium, som kan komme andre kunder til gode. Ⅺ www.steelproducts.dk www.marcuspedersen.dk Glem alt om kasserede produkter, spildt vedligeholdelsesarbejde og maskinstilstand på grund af statisk elektricitet Optimer kvaliteten af din proces Skab et sikkert miljø for dig selv og kollegerne … for mere information besøg www.smcdk.com MASKIN AKTUELT Få fordelene med det samme med SMC ioniseriSnIDgEs7e· nNRh. 1e/d20e20r
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her