NYT MÅLEUDSTYR Bast & Co. har investeret i to forskellige typer måleudstyr, der henholdsvis klarer de små opgaver samt opmåling af større maskineri. Desuden har virksomheden sendt medarbejderne på kursus. Kunderne kan nu få uovertruffen positionsnøjagtighed og opdage fejl under opmålingen af deres maskiner Aktuelt Easy-Laser er let at transportere og tage i brug og kan give et væld af information til brugeren. (Foto: PR). I hjemmet kan man nå langt med en tommestok og et vaterpas: Men til de projekter, som Bast & Co. vil føre ud i livet, er det simpelthen ikke præcist nok. Virksomheden har investeret i udstyr og kursus, så de kan benytte det nyerhvervede måleudstyr fra henholdsvis Easy-Laser og Renishaw. Easy-Laser er et udstyr, der kan måle flere akser ad gangen og op til 20 meter, hvilket gør det velegnet til små opgaver. Renishaw er en måleenhed, der kan lave positionsudmåling på lineære og rotationsakser, som de kan bruge til projekter helt op til 80 meter - svarende til to håndboldbaner. -Vores beslutning om at sende vores medarbejdere på skolebænken er baseret på, at det simpelthen er en god investering. Nu kan vi sikre os, at vi altid har mulighed for at bruge de rigtige måleinstrumenter til opgaven, og valget af Renishaw og Easy-Laser gav os den bredeste ramme for mulige projekter, fortæller Jens Hansen fra Bast & Co. For Bast & Co. er det en relativt stor investering, da udstyret og uddannelsen har kostet et sekscifret beløb, men det kan godt betale sig at opgradere, så de kan yde endnu bedre service ude hos kunderne. Mulighed for både store og små projekter Med de to nye redskaber i repertoiret kan Bast & Co. nu udmåle alt fra to- til fem-aksede maskiner, opdage planhed og vinkelfejl, og give kunderne en masse data om maskinens kondition, som de kan bruge enten til mekanisk reparation eller elektronisk kompensering. -Easy-Laser lever op til navnet ved at udstyret er hurtigt og effektivt. Andre systemer tager simpelthen længere tid at sætte op. Det er stadigvæk meget præcist, da opløsningen er på titusindedele af en millimeter og registrerer, når en maskindel er uden for normen, så kunden ved, at deres udstyr er i ordentlig stand, siger Stefan Engelsfelt, der sælger Easy-Laser målesystemer hos MTS Randers A/S. Når man sætter tungt maskineri op, er det essentielt, at opmålingerne er præ- cise og for at sikre dette, er man nødt til at have måleudstyr, der specifikt kan håndtere den enkelte opgave. -Bast & Co. har investeret i både en Renishaw laserenhed og en miljøenhed. Med den kombination kan man under en opmåling korrigere for den effekt, som luftfugtighed og temperatur har på enhedens laserstråle. Det er praktisk, når man skal flytte en fabrik eller reparere en slidt maskine, fordi man finder ud af, hvad der kan korrigeres i styringen, og hvad man skal rette mekanisk, fortæller Jens Bech-Jensen fra Fron-Tech, en forhandler af Renishaw udstyr. Godt for både miljøet og bundlinjen Der er rigtig mange gode årsager til at få justeret sine maskiner ved hjælp af et måleapparat - det er godt for miljøet, fordi maskinerne holder længere, man undgår potentielt farlige lækager, og hvis maskinen bryder sammen, bliver reparationen meget dyrere, end hvis man vedligeholder den. Hos Bast & Co. handler det om, at kundernes maskiner kører rigtigt og undgår dyrebar nedetid i produktionen. Ⅺ www.bastogco.dk www.mtsranders.dk www.fron-tech.dk Sikker rotationsbevægelse uden slæberinge igus® roterende energiforsyning – det modulære system til hurtigt roterende anvendelser • Systemgaranti på komplet igus® roterende energiforsyning • Alt fra en leverandør - inklusiv igus® installationsservice • Føring af energi, data, lyslederkabler og andre medier sammen i ét system • Konfigurer cirkelbevægelse online på 60 sekunder Besøg os: EMO, Hannover | hi 2019, Herning TI1P0S tiladndivnoGwerrnnaoltoditsaeedrlseende motion plastics® . for longer life /roterende igus® ApS Tlf. 86 60 33 73 info@igus.dk DK-1242-RBR 185x63M.indd 1 MASKIN AKTUELT 08.05.19 12:10 SIDE 25 · NR. 3/2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her