DEN TYSKE MESSEKVARTET Det specielle messe-setup med kombinationen af fire messer Gifa, Metec, Thermprocess og Newcast afholdes i Düsseldorf fra den 25. til den 29. juni 2019. Messekvartetten dækker hele spektret inden for støbeteknologi, støbegods, metallurgi og termoprocesteknologi under det fælles slogan: The Bright World og Metals Gifa, Metec, Thermprocess og Newcast 2019 Oversat og bearbejdet af Helle Friemann Nielsen Om et par uger afholdes de fire succesfulde teknologimesser, Gifa, Metec, Thermprocess og Newcast, i Düsseldorf. Fra den 25. til den 29. juni handler det således om støbeteknologi, metallurgi, termoprocesteknologier og støbegods i den tyske by. Gifa, Metec, Thermprocess og Newcast er fire separate messer, der hver især dækker sit respektive marked. Men sammen som messekvartet præsenterer de et komplet billede af »Bright World of Metals«. Gifa har været omdrejningspunket for støberibranchen i årtier og dækker markedet for støberier og udstyr, støbemaskiner og smelteoperationer. Gifa afholdes for 14. gang og tæller i år omkring 900 udstillere fra 47 forskellige lande. Metec finder i år sted for 10. gang. Her består udstillerne af leverandører af anlæg til fremstilling af jern, stålfremstilling og ikke-jernholdig metalproduktion, og til støbning og hældning af smeltet stål, samt valseværker og stålværker. Metec sætter i år rekord med mere end 530 udstillere fra 34 lande. Industrielle ovne, industrielle varmebehandlingsanlæg og termiske processer er hovedpunkterne ved den 12. udgave af Thermprocess, der huser 300 udstillere, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for Tyskland, mens den femte Newcast koncentrerer sig om præsentationen af støbegods med deltagelse af 400 udstillere fra mere end 30 forskellige lande. Det betyder, at omkring 2.100 udstillere fra hele verden således vil præsentere produkter, teknologier og løsninger på de fire førende messer for støberi og metallurgisk teknologi. I 2015 var det første gang i messernes 60-årige historie, at udstillertallet kom over 2.000. Derfor er der fra messearrangørernes side udtalt glæde over, at man igen i år er i stand til at holde niveauet og derved slå messens position fast. Udstillerne, der kommer fra hele verden, vil præsentere hele spektret af støbeteknologi, støbegods, metallurgi og termoprocesteknologi. Det internationale islæt er ikke til at tage fejl af - heller ikke på besøgssiden. Man regner med, at omkring halvdelen af de forventede 78.000 besøgende vil komme fra andre lande end Tyskland. Fokusområder Som førende messer inden for hver deres felt, dækker Gifa, Metec, Thermproces og Newcast de mest fremherskende trends inden for deres respektive områder. Desuden sættes der fokus på nøgleteknologier, som berører alle områder, som eksempelvis trends i stålindustrien, metallurgiske tendenser, industri 4.0, additiv produktion, bæredygtighed og ressourceoptimering. • Industri 4.0 Den digitale transformation er et vigtigt emne på Bright World of Metals, og industri 4.0 har også fundet vej til de metallurgiske sektorer. Sofistikeret sensorteknologi indsamler i dag store mængder data fra produktionerne på støberier og stålværker. Og for at kunne analysere og udnytte disse data optimalt er det nødvendigt med kunstig intelligens og netværksbaserede cloudsystemer. Den digitale overvågning af maskiner og udstyr reducerer desuden vedligeholdelsesom- kostningerne, øger effektiviteten og har potentiale til at optimere produkterne. • Additiv produktion Et andet fokusområde er 3D-print/ additiv produktion. Additiv produktion er allerede en stor succes i mange krævende industrier som eksempelvis medicinalindustrien, bilproduktion og inden for aerospace-sektoren. Støberi-, stål- og aluminiumsindustrien har nu også opdaget 3D-printpotentialet. • EcoMetals EcoMetals-kampagnen, der er iværksat af Messe Düsseldorf, er en veletableret del af »Bright World of Metals« og har i lang tid været en succeshistorie. Det er ingen hemmelighed, at bæredygtighed, reducering af ressourceforbrug og energieffektivitet er aktuelle tendenser i de energiintensive støberier og metallurgiske industrier. Moderne teknologier, som kan imødekomme dette, spiller en afgørende rolle, når der skal foretages investeringer. Fokus i år ligger på miljørigtig drift og produktion med ressource- og energieffektivitet, miljøhensyn og innovative løsninger er således i høj kurs. Foruden de specielle fokusområder tilbyder messerne en lang række seminarer, symposier, specialudstillinger og teknologiforums såvel som internationale kongresser. Ⅺ www.gifa.de www.metec.dk www.thermprocess.de www.newcast.de Tal fra 2015 De fire messer blev senest afholdt i 2015. Her kom 78.000 besøgende fra mere end 120 forskellige lande til Düsseldorf for at besøge Gifa, Metec, Thermprocess og Newcasst og opleve, hvad de 2.214 udstillere præsenterede. SIDE 20 · NR. 3/2019 MASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her