SuperflekSibel SvejSemaSkine Med Sigma Select løfter Migatronic sløret for et helt nyt produkt, der smelter en stor del af virksomhedens MIG/MAGsvejsemaskineserier sammen. Den nye Sigma Select maskinserie kan skræddersyes med funktioner og programpakker i langt højere grad end tidligere, hvilket gør den til en af verdens mest fleksible og omkostningseffektive svejsemaskiner Svejsning Migatronic benyttede verdens største svejsemesse, Schweissen & Schneiden 2017 i Düsseldorf til at lancere Sigma Select, der i fremtiden kommer til at erstatte Omega-, Sigma- og Sigma Galaxy-serierne. Sigma Select fås i tre strømkildestørrelser, der ved hjælp af funktioner og programpakker kan skræddersyes til hvilken som helst svejseopgave. Den nye maskinserie er ekstremt nem at indstille og anvende. Den er baseret på Migatronics gennemtestede svejsemaskiner samt konceptet med en kompakt model og en model med en separat, bærbar trådfremføringsenhed. Desuden præsenterer man et betjeningspanel, der kan tages med til arbejdsstedet og bruges som fjernkontrol. Betjeningspanelet har grafisk display og enkle ikonbaserede symboler. Kan opgraderes efter behov -Vi har udviklet Sigma Select for at gøre det endnu nemmere for vores kunder at fremtidssikre deres svejseudstyr. Sigma Select kan starte ud som en »mikrobil« og opgraderes til en »stationcar« via ekstra hardware eller ved at uploade nye svejseprogrammer og funktioner - i takt med at kundernes behov ændrer sig, siger produktchef i Migatronic, Torben Henriksen. -En anden fordel er det robuste kabinet, der gør maskinen modstandsdygtig over for støv og fugt samt slag og stød. Vi mener selv, at vi har skabt verdens mest fleksible, økonomiske og brugervenlige svejsemaskine, og vi forventer os naturligvis rigtig meget af lanceringen, fortsætter han. Gør den individuelle svejser bedre Målsætningen har været, at Sigma Select skulle omfatte både hidtidige entry-level-modeller og topmodeller med de modificerede lysbuer, som eksempelvis Intelligent Arc Control og PowerArc. Migatronic har arbejdet intensivt på at gøre brugen af Sigma Select intuitiv og enkel, hvilket bidrager til at gøre den individuelle svejser endnu bedre. Programpakker og en lang række funktioner gør det nemt at komme i gang og tilpasse svejsemaskinen til virksomhedens behov. -Som virksomhed slipper man for at tage stilling til, om en bestemt maskine kan det og det, når man køber den. Opstår der et nyt behov, kan maskinen nemt opgraderes med ny software. En anden fordel er den nemme lagring af svejsedata til brug for dokumentation og statistik, fastslår Torben Henriksen. Lagrene mindskes For Migatronics forhandlere verden over er Sigma Select også en stor fordel. Det er ikke længere nødvendigt med store lagre af forskellige svejsemaskiner, fordi antallet af modeller reduceres markant. Det mindsker den økonomiske lagerbinding betydeligt. Hvis en forhandler ønsker at demonstrere specielle funktioner for en kunde, er det blot at indsætte et demokort og midlertidigt frigive de ønskede funktioner. M www.migatronic.com SIDE 18 · NR. 8/2017 MASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her