Status 2017 Hele verden vil have vaskeanlæg fra Vejle Af Sune Grebdahl Lauritsen Når målgruppen er den globale metal- og aluminiumsindustri, kan man sagtens forestille sig, at det har været et godt år hos Hesø A/S i Vejle. Producenten af industrielle vaskeanlæg har da også haft mere travlt end nogensinde. -De seneste 12 måneder har ganske enkelt været forrygende, konkluderer direktør Kristian Pausgaard. Han noterer sig, at det igen er eksportmarkederne, der sørger for den største fremgang, og sådan må det nødvendigvis være, når man har hele verden som arbejdsplads. -De danske kunder følger nu pænt med, men der er selvfølgelig ikke samme vækstpotentiale som i Tyskland eller Mellemeuropa. Der er også kommet flere oversøiske ordrer i 2017, så vi har ikke ligget på den lade side, siger Pausgaard med et smil. Det er næsten kun kundetilpassede løsninger, der udvikles og konstrueres i domicilet på Pottemagervej. Det kræver en del koordinering, især når man er ved at løbe tør for plads. Derfor holdes der skarpt øje med ordreudvikling og leveringstider. -Lidt ekstra kvadratmeter ville ikke skade. Vi får næppe tilladelse til at bygge mere her på adressen, så vi har garderet os og netop købt nabogrunden på 3000 kvadratmeter. Der bliver ikke opført et nybyggeri lige med det første, men købet giver os mulighed for yderligere vækst i fremtiden, siger han videre. Italien også med Direktøren understreger, at pladsmanglen er et positivt problem, som er svært at undgå, når tendensen i 2017 har været leverancer af mange store anlæg. Det tyske søsterselskab har lukket flere markante ordrer fra europæiske koncerner, og gennem messedeltagelse, blandt andet Parts2Clean i Stuttgart, har man fået kontakt til nye interessante samarbejdspartnere. For første gang i flere år er der eksempelvis nævneværdig aktivitet på det italienske marked. -En glædelig overraskelse da vi har flere konkurrenter i Italien, som prioriterer en lav pris. Men i dette tilfælde var der brug for en kvalitetsløsning, som kunden ikke kunne få andre steder. Ordren er ifølge Kristian Pausgaard et godt eksempel på årets gang. Leverancer til næsten alle dele af verden - og mere fokus på kvalitet frem for pris. -Vores kunder oplever fremgang. Det giver dem lyst til at investere i nye anlæg, nu hvor både behovet og pengene er der, siger han. Sonderer for underleverandører I skrivende stund er der en flot ordrebeholdning til de første måneder af 2018. Det danske salgsselskab Cleentek får mange forespørgsler, og intet tyder på et lavere aktivitetsniveau næste år. Derfor er Kristian Pausgaard så småt begyndt at sondere terrænet for underleverandører. At sende flere arbejdsopgaver ud af huset kan være med til at tage toppen af presset internt. Tingene skal dog hænge sammen. -Vi skal stadig være konkurrencedygtige og tjene penge. Ellers giver det ingen mening. Med eller uden assistance udefra går det selvfølgelig alligevel. Vi er jo vant til at have travlt, slutter en tilfreds Kristian Pausgaard. www.heso.dk Millioninvestering i maskinparken Af Sune Grebdahl Lauritsen Skive Smede- & Maskinteknik A/S har i den grad udvidet kompetencerne i 2017. -Investeringen i et fem-akset bearbejdningscenter skal tiltrække flere og større opgaver, erklærer direktør Erik Jakobsen, som kan se tilbage på et år, hvor den nye maskine allerede er kommet til sin ret. Omfangsrige projekter i ordrebogen gjorde da også beslutningen om indkøbet af den nyeste CNC-teknologi nem at træffe. -Behovet var der. Derfor rystede vi ikke på hånden. Enten skulle vi sige nej til arbejde eller sende det ud af huset. Men i stedet opgraderede vi, fortæller han. Knap fire millioner kroner inklusive software kostede Emco bearbejdningscentret, der er hundrede procent tilpasset Skive-virksomhedens behov. En state-of-the-art-løsning som kan fræse emner op til 3,2 meter i længden og én meter i bredden. Det siger noget om dimensionerne, at maskinen kan tage op til fem tons på planet, og to tons på Ø900 rundbordet, som kan svinge til Ø1200 diameter og 1000 mm i højden. Nu kan virksomheden arbejde i alle materialer i virkelig stor størrelse. Et skridt foran Flere af ordrerne i 2017 har netop været centreret om store komponenter, som fræses og efterfølgende svejses. En tendens, der har tilført medarbejderstaben endnu en certificeret svejser. Samtidig har man i huset en fast tilknyttet IWTcertificeret svejsekoordinator. Det nye bearbejdningscenter i produktionen på Væselvej i Skive. SIDE 14 · NR. 8/2017 MASKIN AKTUELT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her