250 meter automatisk pulverlake Installationen af et topmoderne og fuldautomatisk pulverlakeringsanlæg hos en overfladebehandlingsvirksomhed i Aalestrup har krævet lidt tilvænning hos medarbejderne. I dag udnyttes anlægget optimalt, hvilket har medført en betydelig ændring af hverdagens rutiner - der giver overskud på alle fronter Automatisk produktion Fremgang har præget overfladebehandlingsvirksomheden J-coating A/S i de seneste måneder, hvor virksomheden har fået nye medejere, en ny professionel bestyrelse og en ny administrerende direktør, som har sat fokus på at udnytte pulverlakeringsanlægget optimalt i tæt samarbejde med medarbejderne. Aluminiumselementer er blevet afrenset og er her på vej ind i tørrekabinen, inden de er klar til pulverlakering. Fuldautomatisk malekabine På trods af fuldautomatisering får pulverlakeringsanlægget lidt hjælp fra maleren. Antallet af omlakeringer er blevet væsentligt reduceret, efterhånden som medarbejderne har lært anlægget bedre at kende. De færdiglakerede aluminiumselementer bliver herfra kørt igennem varmeovnen for at hærde og er derefter klar til afmontering af krogene i h allen ved siden af, hvor de bliver pakket og gjort klar til fragt eller afhentning af kunden. Tilbage i j uli 2014 installerede virksomheden en fuldautomatisk Wagner SuperCube-malekabine. Men det har krævet tilvænning for medarbejderne at blive fortrolige med den nye teknik og ikke mindst de nye arbejdsgange, der i sidste ende er altafgørende for, om det er en overskudsgivende forretning. I dag er der dog både travlhed og høj produktivitet, fordi medarbejdere hele tiden er på forkant med at ophænge jern-, stål- og aluminiumselementer, der bliver ført ind i den ene ende af anlægget og kommer ud igen i den anden ende, hvor de er pulverlakeret, hærdet og klar til pakning. -Det koster mange penge at holde anlægget i gang, så der er rigtig meget at hente ved nøje at planlægge produktionen og hele tiden forsøge at optimere arbejdsgangene, så der er så mange elementer ophængt som muligt og igennem maskinen, fortæller administrerende direktør Peter Frederiksen. Kræver overblik På trods af fuldautomatiseringen af pulvermalearbejdet, så er effektivitetsog indtjeningsgraden meget afhængig af medarbejdernes overblik og evner til at benytte pulverlakeringsanlægget på bedste vis, og det har taget tid for dem at blive fortrolige med de nye arbejdsgange og metoder: -Omstruktureringen har givet en forbedret organisation, og det har særligt været det stærke fokus på at sætte produktionen i faste rammer, som har gjort den store forskel i forhold til rentabiliteten, forklarer produktionsdirektør Niels Jønsson. MASKIN AKTUELT SIDE 16 · NR. 1/2016
Del
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her