et godt År For eksporten Hesø A/S, der producerer vaskeanlæg til metal- og maskinindustrien, kan se tilbage på 2014 med tilfredshed. Det skyldes fremgang på eksportmarkederne Status 2014 Af Sune Grebdahl Lauritsen Direktøren i den Vejle-baserede producent af vaskeanlæg til metal og maskinindustrien, Hesø A/S, glæder sig især over, at der igen er hul igennem til England. Samtidig fortsætter omsætningen opad i andre europæiske lande - med størst fremgang på det tyske marked. Direktør Kristian Pausgaard erklærer sig da også tilfreds med året som helhed: -Vi har i perioder haft mere end travlt. I sommerferieperioden skulle vi færdiggøre flere store projekter, og det krævede absolut ekstra koordinering. Vores søsterselskab i Tyskland har godt fat, og at der igen sker noget i England, er et rigtig godt tegn. Det er moderne produktionsvirksomheder, som nu løsner op for investeringerne, siger han og understreger, at de danske kunder også har været flittige aftagere af vaskeanlæg: -Herhjemme sælger vi mange standardløsninger, men vi har altid prioriteret udvikling højt. Netop det, nyder vi godt af på eksportsiden. Vi bygger gerne anlæg, som kan tilpasses en eksisterede produktionslinje. Der er nogle af vores konkurrenter på verdensplan mere firkantede, forklarer Kristian Pausgaard. Klargøring af kabinevaskere til tysk togproducent. Træt af pessimisme 60 procent af Hesø’s omsætning ligger uden for Danmarks grænser, og udover søsterfirmaet i Tyskland er der forhandlere i det meste af Europa. De relaterede selskaber Cleentek Ltd. og Cleentek A/S står for salget i henholdsvis England og Danmark, mens al projektering og produktion foregår på adressen i Vejle. Som leder af en virksomhed med Hesø A/S konstruerer vaske- og affedtningsanlæg til et bredt udvalg af brancher i industrien, og virksomheden er repræsenteret på de fleste europæiske markeder. Design, kvalitet og brugervenlighed er nøgleord, der udmønter sig i en driftssikker produktion for kunden uden at belaste miljøet unødigt. Sidste modificeringer af kabinevaskere til tysk togproducent. fremgang på eksportsiden undrer det Kristian Pausgaard, at langt de fleste økonomiske analyser og forudsigelser i medierne er negative. Især når det gælder industrien. Hans egen virksomhed har haft fremgang de seneste fire år, og han er træt af pessimismen. -Tallene, man kigger på, er uden tvivl rigtige, men nuancerne mangler. Og så er det åbenbart lettere at lave en negativ erhvervshistorie. Hvis vi eksempelvis skulle reagere på de dystre forud- sigelser om den tyske industri, skulle vi have lukket vores selskab i Köln for lang tid siden, siger han og tilføjer: -Jeg er udmærket klar over, at der er forskel på brancherne, men netop dét faktum bliver heller ikke formidlet. -Vinklingen er for ensidig, og det er ikke godt for virksomheder med eksportplaner. Så holder man sig unødigt tilbage, slutter Kristian Pausgaard. M www.heso.dk MASKIN AKTUELT SIDE 8 · NR. 8/2014
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Maskin Aktuelt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her