Danmark blev et gastronomisk fyrtår Hvem af stjernekokkene er det nu, der er død, uden jeg har opdaget det, tænker du vel. Ingen af dem, er svaret. I hvert fald ingen af dem, som man umiddelbart ser for sig i kampene om Michelin-stjerner og i Bocuse d’Or-konkurrencer. Men en, som i det skjulte fik sat sit præg på gastronomien, som danskerne aldrig rigtig opdagede. Og når de indimellem blev gjort opmærksomme på det, så var det gerne gennem de kulørte blade og royalistprogrammer i tv. Det med det skjulte var primært på grund af pressens fåtallige adgange til de få private oaser som Prins Henrik havde at udøve sin gastronomiske interesser og kunstneriske formåen i. For Prins Henrik er det, jeg her hylder som et gastronomisk fyrtårn. Der skal virkelig smæk på smagen Lige siden han kom til Danmark i 1966, prøvede han at få omgivelserne til at interessere sig mere for maden, end der var det gængse. Han kom jo selv fra kulinariske traditioner både i sin barndoms Sydfrankrig og i sin senere tid med forældrene i Vietnam. Jeg husker et tv-interview med ham, hvor han undrede sig højlydt over den danske forsigtighed, når det gælder krydring af maden og især de få stilke timian eller rosmarin, der udgjorde krydderurterne – hvis overhovedet. Næ, sagde han, man skal gå ud i sin have og komme ind med en favnfuld krydderurter. Der skal virkelig smæk på smagen! Men folk forstod det ikke. Der er nemlig så godt som ingen, der tilplanter sin have med krydderurter i de mængder, der skal til. Højst en lille potte eller to, der skal holde hele sommeren. Primært for et syns skyld. Prins Henrik gjorde noget ved det Prins Henrik fik anlagt en kæmpe køkkenhave i den private del af Fredensborg Slot. Højbede med strunke artiskokker, marker af skovjordbær, skove af grønkål både grøn og lilla i skønt mønster, hække af rosmarin, flere forskellige sor- ter af basilikum, grønne asparges, jeg kunne blive ved. Han fik også opført et stort, smukt orangeri i forbindelse med køkkenhaven, hvori der dyrkes chili i alle afskygninger, koriander, vietnamesiske trætomater, og hvad der ellers ikke tåler den danske vinter. Det hele i så store mængder, at køkkenhaven også leverer til de andre af kongehusets residenser. Prins Henrik havde det ikke fra fremmede. Han var vokset op med denne overdådige madkultur og har taget den i arv fra forældre og bedsteforældre i den midterste del af Sydfrankrig mellem Bordeaux og Montpellier lige nord for Toulouse, hvor floden Lot snor sig mellem bakkerne beklædt med vinmarker, vingårde og -slotte, og hvor der ellers er langt mellem husklyngerne. Det er et ret tyndt befolket område, som byder på besked- 36 LevnedsmiddelBladet 8 • 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her