de kaldte, Future Lab, som både viste teknologiske landvindinger og eksempler på produkter, som skal være en del af en mere bæredygtig fremtid. Derudover havde de også givet plads til en række startups i et foodtech-segment, som skulle vise, hvordan fremtiden kan formes ved brug af teknologien. Let adgang til produktnyheder og indkøbere Men mens teknologien spiller en stadig større rolle på messen i Paris, er det stadig nutidens og fremtidens mad, der er i hovedsædet. Det var der 7.200 udstillere fordelt på 119 lande, der i den grad sørgede for. Uanset i hvilken funktion man besøgte messen, må man forvente, at der har været noget, der kunne vække interesse. Er man på udkig efter det næste store hit, har SIAL og en række samarbejdspartnere gennemgået udstillernes nyheder og udvalgt de bedste. Et af de produkter, der var med blandt SIALs udvalgte, var danske Feel Good Companys Ration måltidsbarer. Tommy Lade Christensen var taget til messen med sine barer, som han fortæller, kan noget helt specielt i forhold til de mange andre måltids- og snackbarer, der fylder godt i det danske madland. - Vores barer er lavet på et helt æble og tilsat hele hvedekerner, forklarer han. Grundet barernes indhold og kvalitet er det et eksklusivt produkt og derfor også en helt særlig profil af kunder, vi søger, siger Tommy Lade Christensen, CSO, Feel Good Company. Med over 310.000 besøgende var der rig mulighed for at finde den helt rette indkøber til at bringe barerne fra Ration ud over landets grænser. Mad fra Danmark under fælles fane Tommy Lade Christensen og hans virksomhed er langt fra de eneste danske udstillere, der er valfartet til den franske messe. Under fælles fane har Karsten Nielsen og Food from Denmark samlet en bred skare af store og små danske virksomheder, der er med til at sætte de gode danske produkter på verdenskortet. Food from Denmark tilbyder deres medlemmer en samlet pakke og hjælper med at tiltrække de indkøbere, som de danske virksomheder efterlyser, så alt, de skal koncentrere sig om, er at præsentere deres produkter på messen. - Vi kører syv til otte store tradeshows om året, hvor vi koordinerer og arrangerer alt hjemmefra, så virksomhederne egentlig bare skal møde op. Når vi laver en fællesstand som denne på SIAL, så giver det en god synergi og synlighed for udstillerne, fortæller Karsten Nielsen, CEO, Food from Denmark. En del af konceptet er at åbne den store fællesstand, så de besøgende møder en samlet styrke af udstillere, der står klar til at hjælpe deres kollegaer på tværs af virksomheder. - De danske udstillere er gode til at hjælpe hinanden, blandt andet fordi de erfarer, at det giver en meget bedre synlighed, og det giver et godt sammenhold. Vi oplever også, at udstillerne hjælper hinanden, når dagen på messen er overstået. Netværk er en rigtig stor del af det at være på SIAL, og SIAL sørger for at samle og præsentere de største nyheder, udvalgt blandt 2.355 innovationer, på en overskuelig måde – i alt blev der fremvist mere end 400.000 produkter fordelt over et areal, der svarer til mere end 100 store supermarkeder. det er ikke kun de små og mellemstore virksomheder, der drager nytte af at netværke, forklarer Karsten Nielsen. - Det gør de store virksomheder også, da de for eksempel kan lade sig inspirere af, hvor agile og omstillingsparate de mindre virksomheder er, uddyber han. Teknologi er en vigtig del af fremtiden. Virtual- og Augmented Reality kan for eksempel med fordel bruges til optræning af personale i både foodservice og detail. Fødevarer fra hele verden blot et par timer fra Danmark Besøger man messen, der blot ligger et enkelt stop med toget fra Charles de Gaullelufthavnen, er der altså rig mulighed for både at møde danske, men i særdeleshed også de udenlandske udstillere, som alle står klar med at vise de sidste nye tendenser fra deres region. I Danmark er vi med helt fremme, når det kommer til mega trends som de sunde- og etiske livsstilstendenser, men det har været spændende at se, hvordan udlandet har taget dette års favorit buzzword, disruption, til sig. Italienerne har taget deres elskede balsamicoeddike, tørret den og præsenteret den, som var det nærmest en trøffel til brug i madlavning. Svenskerne laver produkter, der smager og føles som kylling, men som i virkeligheden er soja. Amerikanerne skal til at scanne deres egne varer i indkøbskurven – som vi også ser, Coop arbejde hen imod. Teknologien skal generelt spille en større rolle ikke bare i fødevarebranchen, men også i hverdagen. Nok vil robotter kunne overtage nogle af 34 LevnedsmiddelBladet 8 • 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her