Økologisk Landsforening: Glæde over forskningsmidler Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening glæder sig over den brede politiske aftale om fordelingen af forskningsreserverne. Der blev i november indgået et bredt politisk forlig om fordeling af 958 millioner kroner fra forskningsreserven samt 436 millioner kroner fra finansloven. Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening udarbejdede tidligere på året et politisk udspil, ”Økologi 2021 – sammen om udviklingen”, hvor midler til økologiforskning stod højt på listen. I udspillet var ønsket om et treårigt økologiforskningsprogram på 40 millioner kroner om året. Men selv om det blev til en etårig bevilling på 30 millioner kroner, ser organisationerne positivt på det opnåede resultat: - Hos Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening konstaterer vi med glæde, at der i aftalen om forskningsreserven er afsat 30 millioner kroner til økologiforskning i 2019. Økologi er som bekendt en af Danmarks grønne styrkepositioner, og forskningen er af afgørende vigtighed, hvis vi skal opretholde en konkurrencedygtig sektor, samtidig med at vi udvikler økologien videre i forhold til klima, miljø, dyrevelfærd og recirkulering, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer. Involvering af landmænd, virksomheder og fageksperter Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening roser desuden forligspartierne for at have sikret, at forskningsindsatsen udmøntes under GUDP og i samarbejde med det økologiske forskningscenter ICROFS: - Økologi er et vidensintensivt landbrug, og ICROFS har en lang tradition for at sikre involvering af vores økologiske landmænd, virksomheder og fageksperter. Det sikrer, at den viden, der opnås i forskningsprojekterne, kommer helt ud at virke på staldgangen og i marken, og det er jo dér, den for alvor gør en forskel. Når økologer rykker videre på dyrevelfærd eller klimaet, skaber vi endnu mere interesse fra forbrugere, der vil det samme, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, der også fremhæver et godt samarbejde med Landbrug & Fødevarer i indsatsen. - Vi har sammen gjort en meget ihærdig indsats for at gøre opmærksom på behovet for forskning inden for økologiområdet, og vi oplever, at der er blevet lyttet til os. Regeringen havde økologiforskningen med som indsats i sit forhandlingsudspil og – godt hjulpet af stærke kræfter i oppositionen – er udmøntningen landet på en hensigtsmæssig måde. Der er samlet set blevet afsat 30 millioner kroner, og det er trods alt fem millioner kroner mere, end der er afsat i år, siger Kirsten Lund Jensen. Der er i finanslovsdelen desuden afsat 90 millioner kroner til forskningstiltag i klimastrategi for landbruget. Farligt gods etiketter Bestil faresedler i de lovpligtige udgaver og størrelser på www.faremærkning.dk Etiketterne trykkes på højkvalitets plastmateriale med permanent lim BS5609 godkendt. 250 stk. 100×100 mm. kr. 199,00 Dam Holme 14-16 3660 Stenløse Tel. 4492 6200 www.pekema.dk LevnedsmiddelBladet 8 • 2018 25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her