Side 18

Der er penge i at outsource de mindre serier Hvis kvalitetsstyringen og dokumentationen er i orden, så outsourcer de store gerne, lyder det fra Gazelle-virksomheden Tapperiet i Greve, som har stor succes med at løse opgaverne for de større kunder. Af Torben Pedersen, Brand Builder I fødevarebranchen er høj produktivitet et must. Ellers klarer man sig ikke i den hårde konkurrence. Derfor bliver digitalisering og robotteknologi indført overalt i fødevareindustrien. Men selv da kan lønsom produktion være svær at opnå, når der skal produceres begrænsede mængder og mindre serier ved f.eks. introduktion af nye produkter. Rengøring og omstilling af maskiner, klargøring og fremføring af nye råvarer samt registrering og dokumentation af ny produktion er tidskrævende rutiner, og alt imens står maskinerne stille. Så hvad gør man som stor fødevareproducent, når man insisterer på høj produktivitet selv ved de mindre produktserier? Ifølge Tapperiets adm. direktør Pia Kaldahl er svaret enkelt: - Man outsourcer, hvis det kan betale sig. Og det kan det. Kvalitet og cost-benefit afgør sagen Hos Tapperiet har man fingeren på pulsen og mærker den støt stigende efterspørgsel hos de store producenter for at outsource besværlig og tidskrævende produktion. - For at optimere produktiviteten udarbejder de store producenter typisk cost-benefit analyser som beslutningsgrundlag for, om de skal beholde eller outsource deres tappe- og pakningsopgaver. Og det falder som oftest ud til vores fordel, når det handler om de mindre serier, siger en glad direktør og fortsætter: - Men ofte finder kunderne vores totalservice så attraktiv, at de fortsætter aftalerne med os, selv når volumen stiger. Når først kunderne kender økonomien og kan se, at vi har styr på sporbarhed, kvalitetsstyring og dokumentation – også ved økologisk produktion – ja, så skal der meget til for at trække produktionen hjem igen. Det kunderne efterspørger Med sine seks år som ejerleder af Tapperiet ved Pia Kaldahl godt, hvad virksomhederne efterspørger. - Vores kunder vil gerne slippe for den bøv18 Tapperiet i Greve er etableret i 2009 og råder over 3.500 m2 produktion og lager. Virksomheden tapper både små og store serier af flydende produkter og pulvervarer i flasker, poser og sachetter. Bortset fra kulsyreholdige produkter tappes alt. F.eks. spiseolier, eddiker, sirupper, frugtsafter, essenser, gløgg og spiritus. Eksempler på større kunder er Arcus, Meyer Food, BKI, Nupo, Orkla og Hans Just. Se mere på www.tapperiet.dk. - Man outsourcer, hvis det kan betale sig, lyder det fra Tapperiets ejerleder. lede produktion, som hæmmer deres produktivitet. De efterspørger en problemfri og fleksibel totalservice, der kan frigøre deres ressourcer til andre mere værdiskabende opgaver. Og det er nøjagtig det, man får her, fastslår Pia Kaldahl og uddyber: - Vi betragter os selv som en fleksibel servicepartner, der leverer en totalløsning, hvilket betyder, at vi tager det fulde ansvar for hele kundens produktion. Vi yder rådgivning om produktions- og pakkevenlige løsninger, herunder valg af emballage, etiketter, folier, kapsler og forseglingshætter m.m. Derudover tager vi os af alt fra indkøb af transportemballage, lager- og kvalitetsstyring, produktion, dokumentation og distribution. Vi tilbyder altså en 360 graders service i kombination med konkurrencedygtige priser, og det er det, der er vores eksistensberettigelse. Tillid fra de største Outsourcing forudsætter, at producenten har tillid til dem, de outsourcer til. For der er meget, der kan gå galt, og som kan have store konsekvenser for kunden. Så hvad er det, der gør, at nogle af landets - Ofte finder kunderne vores service så attraktiv, at de fortsætter aftalerne med os, selv når volumen stiger, siger Pia Kaldahl. største fødevareproducenter har tillid til Tapperiets service? - Vi byder ind med disciplineret kvalitetsstyring og dokumentation, stram produktionsstyring og gode medarbejdere, lyder det fra ejerlederen, der påpeger, at virksomheden har en tilstrækkelig stor og alsidig maskinpark i et stort moderne produktionsmiljø og den nødvendige fødevarefaglige viden. - Selv er jeg uddannet levnedsmiddelkandidat fra KVL og DTU og har desuden været ansat hos Chr. Hansen en del år med ansvar for teknisk salg og produktudvikling. Endelig er hele teamet deres ansvar bevidst. Vi tager hånd om kundernes produkter og indfrier aftalerne mht. kvalitet, hygiejne og levering til tiden. Vi agerer med andre ord, som var kundernes brands vores egne, slutter Pia Kaldahl, der i 2015 fik kåret sin virksomhed som Gazelle af Børsen. LevnedsmiddelBladet 6 • 2016

Side 19

Sikker e-handel med fødevarer Fødevarer på nettet udfordrer den interne logistik. Hvordan organiserer man et effektivt fulfilment center til e-handel med ferske, emballerede og dybfrosne fødevarer samt husholdningsartikler? Det har RedMart og vi i fællesskab fundet en løsning på, oplyser SSI Schäfer i en pressemeddelelse. Redmart er Singapores førende e-handelsfødevareforretning og er i hastig vækst. Men flytning til nye lagerfaciliteter er ikke en helt enkelt opgave. Det store antal forskellige lagervarer, der skal lagres i en bestemt rækkefølge, den korte frist til udlevering af varen og de ferske fødevarers begrænsede holdbarhed stiller store krav til en intelligent kombination af lager- og plukkesystemer. Resultatet blev et nyt og avanceret lager på ca. 10.000 m2, specielt bygget til ehandelsordrer. Flere løsninger kombineret I tæt samarbejde med RedMart løste SSI Schäfer opgaven med en kombination af forskellige standardprodukter. Heriblandt pallereoler med 1.140 pallepladser, en fritstående mezzanin i to etager på 940 m2, langspændreoler med 1.000 lagerniveauer og gennemløbsreoler med ca. 500 hylder til papkasser. Desuden blev lageret opdelt i fire temperaturstyrede og indbyrdes forbundne områder på hhv. 22°C, 7°C og 2°C og -18°C. Det nye logistikanlæg skal håndtere Singapores største udvalg af tørre og ferske fødevarer. Allerede nu er der 15.000 lagervarer og i byggeriets anden fase skal dette antal øges til over 50.000 forskellige varer. Sammenlignet med de tidligere faciliteter sikrer lagerstrukturer et langt mere effektivt materialeflow. Allerede i løbet af den første uge blev plukkehastigheden fordoblet. - RedMarts vision er at være den e-handelsplatform, der har det stærkeste kundefokus i verden. Effektive fulfilment-processer og en infrastruktur i højeste kvalitet er Allerede den første uge efter systemets implementering blev plukkehastigheden fordoblet. en vigtig faktor for at nå dette mål, lyder det fra Vikram Rupani, der er medstifter af RedMart.

    ...