Ordholdenhed og ordentlighed Med afsæt i familieværdierne fra barndomshjemmet i Lindved besluttede han derfor at skabe en virksomhed, der både tog udgangspunkt i kundernes behov og medarbejdernes trivsel og som samtidig kunne være lønsom. - Det lyder måske lidt højtravende, men jeg ville gerne skabe en virksomhed, hvor ordholdenhed og ordentlighed var helt centrale omdrejningspunkter. En virksomhed, som opførte sig anstændigt, samtidig med at den kunne tjene penge, så kunderne kunne regne med en uafhængig leverandør og stabil samarbejdspartner, der også kunne skabe en tryg arbejdsplads for medarbejderne og deres familier. Det er værdier, der altid har været vigtige for mig, understreger Jens Juul. Tæt på kunderne Disse bærende værdier har Dominus tydeligvis fået succes med. I dag udvikler og leverer virksomheden simple og brugervenlige styresystemer for lys, køl, varme og ventilation til nogle af Danmarks største private og offentlige virksomheder, heriblandt skoler, sygehuse, kontorbygninger og arenaer. Systemerne er så enkle, at alle kan lære at betjene dem. Virksomheden holder fast i værdigrundlaget om at være ærlig og troværdig over for kunderne. Og især den nære relation til kunderne betyder alt for Jens Juul. - Hos Dominus er vi tæt på vores kunder. Vi har godt nok rødder i Herning, men med kontorer i København, Karlslunde, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Aabenraa har vi mulighed for at reagere hurtigt og være hos kunderne - uanset hvor i landet de bor, understreger Jens Juul. Som barn voksede Jens Juul op blandt landarbejdere på et lille husmandssted i Lindved lidt nord for Vejle. Nu har han skabt en af landets største virksomheder inden for intelligent bygningsautomatik, men hønseholdet er fortsat en del af hverdagen for landmandssønnen fra Vejle. Vækst på det oprindelige værdigrundlag Værdisættet fra barndomshjemmet i Lindved er givet videre til de tre børn. Datteren arbejder i en helt anden branche, men sønnerne er begge kommet ind i familievirksomheden, hvor Toke Juul er administrerende direktør og Ketil Juul er teknisk direktør i Dominus, der i dag beskæftiger 140 medarbejdere. Den teknologiske udvikling har taget fart de senere år, blandt andet med internetbaserede og intelligente løsninger til styring af bygningsdriften. De mange forandringer i markedet har krævet drøftelser i familien for at afdække trusler og muligheder for Dominus. For nogle år siden solgte familien Juul derfor virksomheden til energikoncernen Trefor, i dag EWII, men fortsatte med at stå i spidsen for Dominus, som dengang beskæftigede 40-50 medarbejdere. Familien Juul købte imidlertid virksomheden tilbage i 2016 og fik blandt andet den svenske virksomhed Nordomatic med i aktionærkredsen. Nordomatic er ejet af den svenske kapitalfond Adelis Equity Partners, der blev etableret i 2012, og som har fokus på små og mellemstore selskaber i Norden. Nordomatic-koncernen er også repræsenteret i Norge, og dermed er Dominus i dag ikke alene landsdækkende, men kan følge med de største kunder ud over landets grænser. En mulighed, som familien Juul er overbevist om, ikke kunne lade sig gøre uden Nordomatics og Adelis’ aktive investering. Kursen er sat mod mere vækst På 20 år har Jens Juul og sønnerne skabt en succesfuld virksomhed, som i dag er vokset til den tredje største spiller inden for BMS, Building Management Systems. Og planen er, at Dominus skal blive større. Både for at være attraktiv som arbejdsplads for de dygtigste teknikere og medarbejdere i branchen - og for at kunne løse selv de mest komplekse løsninger og skabe værdi for kunderne. Væksten skal ske både organisk gennem kundetilgang og gennem opkøb. Gennem de seneste to år er planerne blandt andet fulgt gennem overtagelsen af Modus i Aabenraa i 2016 og gennem købet af JTN Automatic i 2017. SIDE 42 | NR. 11 2018 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Installations Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her