PostNord sikkert på vej mod a n Som et led i PostNords ambitiøse miljøstrategi om at reducere CO2udledningen med 40 procent inden 2020 i forhold til 2009 har de netop afsluttet et større energirenoveringsprojekt i Brøndby Pakkecenter, hvor bl.a. kontorer, lagerhal og udendørsarealer har fået et ordentligt løft. Et løft, der ikke alene har forbedret belysningen, men også tæller positivt på den samlede energiregning og de erklærede miljømål. Og som - ikke mindst - har givet væsentligt gladere medarbejdere. Ligesom mange andre virksomheder, der arbejder seriøst med energioptimering, har PostNord erfaret, at de lavest hængende frugter for længst er høstet, og at de næste energioptimeringstiltag skal findes i den store teknologiske udvikling, belysningsindustrien har været fadder for. I de seneste år er lysindustrien gået fra brug af en traditionel teknologi som halogenbelysning til at bruge LED-løsninger. Ikke alene er LEDbelysning væsentlig mere energieffektiv, men det har også en meget længere levetid. Den faldende enhedspris betyder tillige, at langt flere virksomheder nu kan høste de store besparelser, der er ved at skifte til LED-produkter af høj kvalitet. Et af de største vækstområder er markedet for standardiserede LEDarmaturer, hvor lyskilden er integreret og ikke kan udskiftes. Ifølge rapporten ”How to win in a transforming lighting industry” (2015) fra konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) er der én simpel årsag til skiftet fra konventionel belysning til integrerede LED-armaturer. Nemlig, at med en gennemsnitlig levetid på 15 år vil de fleste armaturer blive udskiftet på grund af ombygning eller renovering, og ikke fordi lyskilden brænder ud. På mange områder giver det derfor langt mere mening at have integrerede LED-armaturer frem for at have udskiftelige lyskilder. BCG mener derfor, at integrerede LED-armaturer kommer til at udkonkurrere andre LED-løsninger. Det professionelle marked har da også taget de integrerede LED-armaturer godt til sig. I 2015 udgjorde de 15 procent af det totale belysningsmarked, hvilket er en tredobbelt stigning i forhold til fem procent i 2010. Markedsandelen vil ifølge PostNord har igennem mange år arbejdet seriøst med energioptimering for at nedbringe deres CO2-udledning og har netop afsluttet et større projekt, hvor de har foretaget et massivt skift fra konventionel belysning til LED-belysning Til venstre ses Michael Hansson fra Kvalitek, til højre Henrik Seemann, Facility Manager hos PostNord. BCG kun fortsætte opad og ramme hele 45 procent i 2020. Brug for et erfarent øje med sans for detaljen PostNord arbejder meget struktureret med at analysere deres energiforbrug og -optimering. De har bl.a. monteret bi-målere på alle deres lokationer og kan derfor tydeligt påvise de økonomiske besparelser. Mens PostNord tidligere selv har fungeret som rådgiver og projektleder på sine energirenoveringer, har de denne gang valgt at overdrage rådgivning og projektledelse til Kvalitek. - Opgaven med at rådgive, vejlede og ikke mindst styre vores energirenoveringsprojekter er en kompliceret affære, hvor der skal tages højde for rigtig mange elementer. Denne opgave har vi med sindsro kunnet overlade til Kvalitek, som er en partner med høj troværdighed og stor teknisk viden, fortæller Facility Manager Henrik Seemann, der er an- svarlig for alle PostNords bygninger i Danmark. Kvalitek har stået for den store opgave med at lave en komplet udskiftning af konventionel belysning til den energirigtige LED-belysning i PostNords pakkecenter i Brøndby. En opgave, der omfatter lagerhaller, produktionsområder, kontorer, toiletter, kantine og køkken samt udendørsbelysning. LED er mere end bare lys - Energirenovering handler om meget mere end blot at udskifte til energieffektive LED-lyskilder. Selvfølgelig betyder energibesparelsen rigtig meget, og her spiller produktets kvalitet, pris og levetid ind. Men det skal samtidig være produkter, der giver de rigtige belysningsforhold, fortæller Michael Hansson fra Kvalitek. - Her har Ledvances integrerede LED-armaturer vist deres værd. Ikke alene er der tale om produkter af høj kvalitet. En kvalitet, de tør bakke op SIDE 16 - NEM AT HANDLE MED Prøv det på gnbelysning.dk INSTALLATIONS NYT | NR. 12 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Installations Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her