Maskinhallen på Christiania har fået erstattet det gamle tagpaptag med et nyt solcelletag fra Galaxy Energy. Christiania bruger meget strøm, hvilket betyder, at der er 100 procent egetforbrug af produktionen - sommer og vinter. - Vi tager den varme luft helt oppe fra kip, og lader den opvarme kobberrør med vand, der løber ned i en varmeveksler. Det giver nogle kalorier til det varme vand. Ikke meget, men det hæver vel temperaturen en 5-10 grader, forklarer Allan Lausten, der straks kommer i gang med en teknisk diskussion med Torben Vikner om, hvorvidt kobberrør nu også var den rigtige løsning. At overføre varme fra luft til vand er aldrig let, så i løbet af sekunder er de to i gang med tanker om perforerede rør. - Vi er normalt ikke firstmovere her på Christiania, men vi kigger rundt i verden og prøver at få idéer til, hvordan vi kan løse diverse problemstillinger. Og kan nogle efterfølgende bruge de idéer, så er det bare at plukke. Vi holder ikke på den, forsikrer Lausten. Hos Galaxy Energi har man i dag løsningen Icestorage, hvor man placerer en 500 kubikmeter stor vandtank under jorden. Vandet bliver varmet op af den varme luft fra kølingen af solcellerne, præcis som på Maskinhallen. Ved vintertid trækkes varmen ud af vandet igen, og det gøres så effektivt, at vandet forvandles til en stor isblok. Isen bruges i sommerperioderne til at køle bygningen, og sådan går systemet i ring. - Vi har bygget sådanne anlæg i netop Tyskland, men ikke her i landet endnu. Taget er et rigtigt tag En af årsagerne til, at Allan Lausten og de andre fra Christiania valgte løsningen med et komplet solcelletag var netop, at det var et komplet tag. Det opfylder alle de funktioner, som et tag af mere velprøvede materialer gør. Og så synes både Allan og Torben, at det er pænt. Smag er jo svært at diskutere, men de har dog aldrig hørt nogen, som mener, at en række solcellepaneler på et tag gør noget godt for hele bygningens udseende. Helt modsat er det med solcelletaget, som ret beset er et tag af glas, der har den yderligere funktion, at det producerer strøm. - Dette tag kan ligge her de næste 50 år, er Allan Lausten sikker på. På sigt vil tagets produktionskapacitet falde. Sådan går det for alle solceller, men her kan man skifte de enkelte paneler. Også hvis et af dem skulle gå i stykker. - Jeg synes, det er et smukt tag. Det har en dejlig enkelthed og fine linjer. En flot overflade, påpeger Lausten, der bliver bakket op af Vikner - eller rettere af sine børn. - Som mine børn siger - de kan ikke se noget smukt i noget, som er så uproduktivt som et klassisk tag, siger han, og forklarer, at man i øjeblikket arbejder med løsninger, som gør, at man kan montere åbningsbare tagvinduer. SIDE 14 - NEM AT HANDLE MED Prøv det på gnbelysning.dk INSTALLATIONS NYT | NR. 12 2017 ST De kv de tilb Arm 15 30 ret All fek so Me tet en Boers
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Installations Nyt her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her