Den modulære løsning er nem at integrere og tilpasse til forskellige behov. Etiketteringsløsning øger produktiviteten HM Systems har leveret en fleksibel offline-løsning til Nowocoat Industrial, der automatiserer etiketteringen af deres spande. Det sparer tid, sikrer ensartet høj etiketteringskvalitet og frigiver medarbejdere til andre opgaver. Nowocoat Industrial A/S har specialiseret sig i udvikling og produktion af coatings til beskyttelse af mineral-, træ- og me- taloverflader. Virksomheden har siden begyndelsen i 1861 været drevet af pas- sionerede specialister, og i dag er det en vækstorienteret virksomhed med fokus på en bæredygtig fremtid. Nowocoat har et bredt produktsortiment med forskellige coatings, der kommer i spande af forskellige størrelser med variation i volumen, højde og diameter. Etiketteringen foregik hidtil ved, at en medarbejder manuelt satte en etiket på for- og bagside af spandene. I en manuel etiketteringsproces kan der nemt opstå forsinkelser, for eksempel når etiketten ikke vil løsne sig fra bagpapiret, går i stykker, eller når etiketten påsættes skævt. Det har en direkte indvirken på produktivitet og flow. Derfor havde Nowocoat et stort ønske om at gøre etiketteringsprocessen smartere, hurtigere og mere præcis - samt frigive medarbejdere, som før stod for manuel etikettering, til andre opgaver i produk- tionen. Løsningen HM’s spandeetiketteringssystem med spe- cialudviklet vakuumapplikatorenhed var oplagt til opgaven med at sikre en effektiv og ensartet etikettering på to sider af span- dene. Løsningen er modulært opbygget og nem at integrere og tilpasse til forskellige behov. Vakuumapplikatoren sørger for en hurtig og problemfri påsætning af etiket- terne med en høj gentagelsesnøjagtighed. - Vi har valgt, at løsningen skal være for- met som et U. På den måde kan medarbej- deren, der betjener maskinen, både fylde og aflade båndet fra samme position. Det gør, at det hele bliver endnu mere effektivt og lettere for medarbejderen, fortæller Claus Iversen, vedligeholdelseschef hos Nowocoat A/S. Produkterne placeres i indløb, hvor håndtaget hæves og placeres i hånd- tagsholderen. En separator sørger for, at spandene bliver ført én ad gangen og med den korrekte afstand til applikato- ren. En stopenhed stopper produktet i den korrekte position foran applikatoren. Imens bliver etiketten placeret på de drevne bånd, og applikatoren omfavner produktet, så etiketterne påtrykkes jævnt på hver sin side. De to etiketteringsenheder på hver side kan bruges til store og mindre etiket- ter, og de kan etikettere både fyldte og tomme spande. Hurtig omstilling Her er tale om en offline-løsning, som ikke er en del af en produktlinje. Spandene bliver etiketteret, inden de påfyldes og håndteres videre. Det giver Nowocoat maksimal fleksi- bilitet, så etiketteringssystemet kan bruges til mange forskellige produkter. Løsningen kan håndtere spande fra 2,5 liter og op til 25 liter. - Før var der en medarbejder, der manuelt satte etiketter på spandene. Nu kan det kla- res på den halve tid, fortæller Claus Iversen. Hos Nowocoat bruges løsningen primært til 3, 5, 10 og 20 liter spande. Omstilling til andre spandestørrelser klares nemt og hurtigt via et intuitivt betjeningspanel. Med løsningen er etiketteringen nu dobbelt så effektiv som før. Den sikrer ensartet etikettering og frigiver medarbejdere til andre opgaver i produktionen. 8 · · November 2024
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af InPak her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her