Virtual engineering-app og showtruck Hovmand præsenterer sit komplette servicespektrum på Skandinaviens førende teknologi- og industrimesse Ved hjælp af virtual engineering-appen kan Hovmands salgsenhed sammensætte den perfekte og brugertilpassede løsning direkte ude hos kunden. Det hele foregår digitalt og er baseret på over 40.000 forskellige konfigurationsmuligheder. Takket være den integrerede omgivelsesscanner kan den valgte løsning afslutningsvis vises i kundens egne arbejdsomgivelser på realistisk vis. Den digitale rådgivningsløsning vandt en flot 1. plads i konkurrencen ”Årets Digitale SMV: Omstilling 2019”, der er Med virtual engineering-appen placerer Hovmand sig helt forrest i branchen, hvad angår digitalisering. udskrevet af erhvervsministeriet. Med den banebrydende løsning har virksomheden dermed erobret digitaliseringsførertrøjen og placeret sig helt forrest i branchen. Appen gør brug af den nyeste Apple ARKit-teknologi. Showroom på hjul På messen præsenterer man ligeledes sin nye showtruck: Vil en virksomhed gerne opleve de mobile industriløftevogne live, i for eksempel produktionshallen, på lageret eller i logistikcentret, kan de bestille et besøg af showtrucken. Det rullende showroom indeholder udvalgte løftevogne og kører hele Danmark rundt. Showtrucken gør det muligt helt konkret at afprøve, hvor meget lettere og hurtigere arbejdsgangene kan gøres med en løftevogn som en del af udstyret. De batteridrevne løfteløsninger fra Hovmand er fremstillet af rustfrit stål eller aluminium og gør det muligt for en enkelt person at løfte og flytte genstande på op til 300 kilo, alt sammen ergonomisk og under overholdelse af arbejdsbeskyttelsesloven. Det giver lettere og hurtigere arbejdsgange inden for produktion, lager og logistik, hvilket igen bevirker øget produktivitet. Samtidig udføres arbejdet markant mere sikkert og ergonomisk, idet rygskadende løft helt undgås. På standen viser man sin aktuelle produktnyhed: Den kompakte løftevogn QC3 til ruller og tønder, der muliggør sikker og effektiv håndtering af tønder og anden emballage på op til 60 kilo. QC3 kan kombineres med løftevognene 130-3 og INOX 90-3. 20 · · September 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af InPak her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her