Trykt af Emballagegruppen, Dan Labels & Flexible Divison. Emballagevirksomhed viser bredden Emballagegruppen A/S er totalleverandør af emballager og fremviser på Scanpack-messen et bredt udvalg af kartonemballager, folier og etiketter Emballagegruppen A/S er en af de mest alsidige emballagevirksomheder i Nordeuropa. Den består af en afdeling, der producerer kartonemballager samt Dan Labels, der er virksomhedens etiket- og folieafdeling. Virksomheden er beliggende på to adresser i Vejle. Emballagegruppen investerede i 2013 i en effektiv og innovativ maskinpark med Nordeuropas eneste cold foil-anlæg til produktion af premium emballage. I 2015 investerede Dan Labels i en folietrykmaskine til små og mellemstore oplag. At tænke i nye baner og at værre innovativ er en del af virksomhedens DNA. Virksomheden har inhouse udviklingsafdeling med flere grafikere og emballagekonstruktører. De arbejder hver dag med at udvikle nye og konstruktive emballageløsninger og designs, som kan bidrage til, at kunderne får mulighed for at komme med nye og kreative designs og en anderledes indpakning til deres produkter. Virksomheden ønsker at være totalleverandør inden for emballageindustrien og kan tilbyde sine kunder et meget bredt produktprogram og er leveringsdygtig i kartonnage, etiketter og fleksible folier til fødevareindustrien. Miljøvenlige kartonbakker til fødevareindustrien Emballagegruppen producerer som de eneste i Danmark miljøvenlige kartonbakker til fødevarer. Bakkerne er et godt alternativ til for eksempel plast- og alubakker til virksomheder, der ønsker en miljøbevidst fødevareemballage samt en grøn profilering. Kartonbakkerne består af cirka 90 procent træfibre, der er en fornybar ressource, og kartonen kan desuden genbruges og er let nedbrydelig. Bakkerne har de samme egenskaber som bakker af plast og aluminium. Man kan blandt andet trykke på dem, producere i dem, spise direkte af dem, og de kan fryses ned til -40 °C og gå i mikroovn og konventionel ovn op til 220 °C. Foliemaskine med lavere opstartsomkostninger Dan Labels producerer og leverer trykte folier til emballering af fødevarer. Virksomhedens folietrykmaskine har mange fordele. Folietrykmaskinen har lavere startomkostninger, og den kan køre kortere serier og flere jobs og varianter til en lavere pris end de andre spillere på markedet. Dette er blandt andet en oplagt mulighed til kampagne- og sæsonvarer. Det er også en oplagt måde, hvis man ønsker at videreudvikle løsninger eller at afprøve nye idéer, da det ikke har store omkostninger at producere en ny og mindre serie på folietrykmaskinen. I forbindelse med produktion af folier til direkte fødevarekontakt foretages der løbende dokumenterbare migrationstests af foliesammensætningen for at sikre menneskers sundhed, fødevarens sammensætning, smag og lugt. Rabarbertærte bagt i miljøvenlig kartonbakke. Stand F00:09 22 · · September 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af InPak her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her