Side 22

EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Foto: AdobeStock. Foto: AdobeStock. Radon: Den usynlige trussel der fortsat ignoreres i dansk byggeri Problemstillingen omkring radon er generelt underbelyst både i den danske byggebranche og i samfundet som helhed. I denne artikel gives en grundig indføring i hele den komplekse problematik angående den farlige gasart - en problematik, der er blevet kaldt en potentielt tikkende bombe på størrelse med MgO-skandalen Af Martin Bendix, formand for Radon faggruppen, Danvak I den danske byggebranche står vi overfor en usynlig, men farlig udfordring: radon. Denne radioaktive gas, der naturligt fore- kommer i jorden, kan trænge ind i vores bygninger og udgøre en betydelig sund- hedsrisiko for beboerne og i tillæg føre til uoverskuelige økonomiske konsekvenser for både branchen og samfundet, hvis vi fortsat vælger at ignorere problemet. Men hvorfor har radon - en trussel, der træk- ker paralleller til MgO-skandalen - været så underbelyst, både i byggebranchen og i det bredere samfund? I Danmark er kravene til radonsikring tydelige og fastlagt i bygningsreglementet (BR18), hvor det fremgår, at bygninger skal udføres, så radonindholdet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m 3 som årsmiddelværdi. Men på trods af denne klare lovgivning er der ingen specifikke dokumentationskrav for at sikre, at radonsikringen faktisk bliver implementeret korrekt. BBeessøøgg wwwwww.ffrriiccoo.ddkk En dødelig gas, som vi ikke kan se Radon er en farveløs, lugtfri og smagløs KKlliimmaaooppttiimmeerriinngg ii ssæærrkkllaassssee ædelgas, der dannes ved radioaktivt hen- fald af radium i jordlag, der indeholder uran. Gassen trænger op gennem jorden og ind i bygninger, hvor den nedbrydes til an- VVaarrmmeevveennttiillaattoorreerr dre radioaktive stoffer - de såkaldte radon- døtre. Disse stoffer udgør en stor sund- hedsrisiko, da de kan sætte sig i lungerne CCrreeaattiinngg iiddeeaall eennvviirroonnmmeennttss ved indånding og øge risikoen for lunge- kræft betydeligt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon ansvarlig for omkring 300 tilfæl- LLuuffttttææppppeerr de af lungekræft om året i Danmark, hvil- ket gør det til den næststørste årsag til lun- gekræft, kun overgået af rygning. Det er særligt kombinationen af radon og EEnneerrggiieeffffeekkttiivveepprroodduukktteerrttiillbbeeddrreeiinnddeekkl r liim y m g a n a ing, der er farlig. De to faktorer for- stærker hinandens kræftfremkaldende virkning, hvilket betyder, at rygere, der FFaannccooiillss bor i radonfyldte hjem, er i en særlig høj Radon er en farveløs, lugtfri og smagløs ædelgas, der dannes ved radioaktivt henfald af radium i jordlag, der indeholder uran. Gassen trænger op gennem jorden og ind i bygninger, hvor den nedbrydes til andre radioaktive stoffer - de såkaldte radondøtre. Disse stoffer udgør en stor sundhedsri FF s ø i ø k r o re , e d nn a dd de ee k l a lee n vv sæ eer t r t aa e n s n i d g dø i ø l r u r n ii g E e E r uu n r e roo ve pp d aa indånding og øge risikoen for lungekræft betydeligt. risiko. Dette understreger vigtigheden af at tage radon alvorligt - ikke blot som et spørgsmål om bygningens kvalitet, men som en afgørende sundhedsfaktor. 22 SSttrråålleevvaarrmmee HVAC 9 · · 2024

Side 23

DET ORIGINALE, FRISKE PUST Foto: AdobeStock. Fortsat Et overset problem i dansk byggeri Nye undersøgelser har afsløret, at radon- problemet i Danmark er langt mere om- fattende, end man tidligere har antaget. Mindst 4 ud af 10 boliger har forhøjede radonkoncentrationer i indeluften, hvil- ket strider mod de klare grænseværdier fastsat af Sundhedsstyrelsen og WHO. Denne alarmerende situation skyldes pri- mært to faktorer: manglende opmærk- somhed på problemets omfang både sundhedsmæssigt og økonomisk, samt utilstrækkelig kontrol, som fører til, at lovkravet ikke bliver taget alvorligt. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2001 estimerede, at omkring 230.000 danske boliger havde for høje radon­ niveauer. De nyeste undersøgelser fra Build Aalborg Universitet viser dog, at tallet formentlig ligger mellem 450.000 og 650.000 boliger. Dette tal er foruroligende, da det reelle omfang af problemet stadig er ukendt, fordi der mangler kontrol, systematiske målinger og kontinuerlig overvågning af radonniveauet i danske boliger. Endnu mere bekymrende er det, at mange af de berørte boliger omfatter nybyggeri. Nyopførte boliger burde slet ikke figurere på listen over bygninger med forhøjede radonniveauer, da de skal overholde byg- ningsreglementets krav for overhovedet at kunne betegnes som lovlige. Alligevel viser det sig, at selv disse byg- ninger ofte overskrider grænseværdierne, hvilket er et tydeligt tegn på, at radonsik- ringen ikke bliver taget alvorligt nok i byggeprocessen. I tillæg til dette, oplever vi desværre også, at det ikke kun er på boligområdet, at det- te skaber bekymringer. Ifølge såvel be- kendtgørelse nr. 669 fra 2019 som ar- bejdsmiljøloven, er vores arbejdspladser og kommunale bygninger såsom skoler og institutioner også underlagt krav om kon- trol for radoneksponering. Senest belyste en undersøgelse fra DR i 2023, at mange kommuner ikke havde det nødvendige overblik over radonniveauerne i deres bygninger, hvilket er særligt bekymrende, da især børn er sårbare overfor denne ra- dioaktive eksponering, da det er langtids- påvirkningen der er særlig skadelig. Lovgivning uden konsekvenser I Danmark er kravene til radonsikring ty- delige og fastlagt i bygningsreglementet (BR18), hvor det fremgår, at bygninger skal udføres, så radonindholdet i indeluf- ten ikke overstiger 100 Bq/m 3 som års- middelværdi. Dette krav har været gæl- 24 Radon udgør en betydelig, men ofte overset udfordring i det danske byggeri. Som professionelle i byggebranchen har vi et ansvar for at sikre, at vores bygninger ikke blot er funktionelle og energieffektive, men også sunde og sikre at opholde sig i. dende siden 2010, og WHO anbefaler det samme niveau. Men på trods af denne klare lovgivning er der ingen specifikke dokumentationskrav for at sikre, at ra- donsikringen faktisk bliver implemente- ret korrekt. Denne mangel på krav om do- kumentation har resulteret i, at mange entreprenører ikke tager radonproblema- tikken alvorligt nok. Mens bygningsreglementet stiller krav om tæthedsprøvning for at dokumentere, at tæthedskravet er overholdt, er der ingen tilsvarende krav for radon. Der er en græn- seværdi for radon og vejledning i, hvordan man måler den, men der er intet krav om, at man rent faktisk skal dokumentere, at grænseværdien er overholdt. Dette er en alvorlig mangel, der har ført til, at radon- sikringen ofte enten bliver udført util- strækkeligt eller slet ikke implementeret. Den radioaktive gas radon kan føre til uoverskuelige økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for både branchen og samfundet, hvis vi fortsat vælger at ignorere problemet. En trussel, der trækker paralleller til MgO-skandalen. BBeessøøgg wwwwww.ffrriiccoo.ddkk HVAC 9 · · 2024 Foto: AdobeStock.

    ...