Årskommentar EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Fortsat Ud over det økonomiske tab giver fejl i byggeriet også en stor frustration hos alle, der har deres arbejde på en byggeplads. Det er særlig frustrerende, at fejl og mangler i langt, langt de fleste tilfælde ikke skyldes manglende viden om, hvor- dan en opgave burde have været gennem- ført. Man har blot valgt en dårlig og må- ske umiddelbart billigere løsning eller slet og ret manglet viden, der er fuldt tilgæn- gelig. Mange har givet deres overslag over, hvor stort det samfundsmæssige tab er, men 10 milliarder kroner om året er des- værre kun et forsigtigt skøn. Dette økonomiske tab burde i sig selv være tilstrækkeligt til, at de kortsigtede og i første omgang billigere løsninger blev skrottet. Oven i dette tab kommer des- værre også den helt unødvendige klima- belastning, som er en konsekvens af, at gennemført arbejde skal rives ned, nye materialer indkøbes og arbejdet starter forfra igen. Det er desværre en helt indly- sende konklusion, at vi vil gøre et vold- somt indhug i byggeriets klimabelastning, hvis vi bygger rigtigt første gang. Stort økonomisk tab har ikke været nok til, at der for alvor er sket noget ved fejl og mangler i byggeriet. Når klimabelastnin- gen lægges oveni, bliver behovet og gevin- sten ved at tage fat om dette kun større. Behov for energieffektive løsninger Det andet klimabudskab relaterer sig til energiforbruget i vores bygninger. Det ud- gør ifølge Concitos beregninger cirka 40 procent af vores samlede energiforbrug. Der er derfor et kæmpe potentiale ved at anvende energieffektive varme-, ventilati- ons- og kølingssystemer. Det har undret mig, at der er så lidt fokus på dette om- råde. Vi diskuterer CO 2 -afgift på beton, så blodet sprøjter, men hvorfor er der ikke lige så stor fokus på, hvordan vi sikrer en højere energieffektivitet i vores bygnin- ger? Hvordan sikrer vi udvikling af nye energieffektive løsninger; at installati onerne sker korrekt, og at løsningerne ef- ter endt installation rent faktisk indstil- les, så der opnås den optimale effekt? Der er mange undersøgelser, der doku- menterer, hvor vigtigt et godt indeklima er for vores velvære, produktiviteten på arbejdspladserne, omfanget af sygefravær og læring i folkeskolerne for blot at nævne nogle få eksempler. Oven i disse helt afgø- rende effekter ved investeringer i ventila- tion og varmesystemer, kommer nu også, at de selv samme investeringer er afgø- rende for, at vi kan mindske energiforbru- get og dermed klimabelastningen i byg- 40 geriet. Vi har med andre ord brug for, at energieffektivitet og de bedste løsninger inden for byggeriets tekniske løsninger får en langt mere fremtrædende plads i debatten om, hvordan vi sikrer et bære- dygtigt byggeri. Alle aktører skal på banen Hvis det skal lykkes at gøre byggeriet til fremtidens klimahelte, skal vi satse hur- tigt og massivt. Det er behov for en bred vifte af initiativer, men også en stærkt fo- kuseret satsning på at sikre bæredygtige løsninger inden for de byggetekniske om- råder. Alle aktører skal på banen. Vi skal have udviklet løsninger, der giver adgang til data på ressourceforbrug og miljøbelastning, så det bliver let at opfyl- de krav til LCA og vælge en løsning, der har et lavt ressourceforbrug. Det giver også mulighed for, at forbrugerne og virk- somhederne kan efterspørge energieffek- tive løsninger. Digitale løsninger er her " Hvis det skal lykkes at tage et stort spring frem mod et bæredygtigt byggeri, er det også helt afgørende, at vi samtidig satser på et bredt kompetenceløft inden for hele kredsen af aktører " inden for byggeriet som i så mange andre sammenhænge af- gørende for, at vi kan høste mange fordele og skabe grundlag for en større gennem- sigtighed. Hvis det skal lykkes at tage et stort spring frem mod et bæredygtigt byggeri, er det også helt afgørende, at vi samtidig satser på et bredt kompetenceløft inden for hele kredsen af aktører inden for byggeriet. Bygherrerne skal klædes på til at stille de rigtige krav og få en overordnet forståelse af, hvorfor forskellige løsninger adskiller sig på effekt for klimabelastningen, og dermed hvad de vælger til og fra. Rådgiverne står også overfor et kompe- tenceløft. Det gælder naturligvis i forhold til de nye krav i bygningsreglementet, nye standarder, mærkningsordninger mv. Bæ- redygtighedskravene vil også medføre større fokus på, at anlægget fungerer kor- rekt og opfylder de krav, som ejeren har fastsat. Herudover er der selvfølgelig også et stort behov for, at entreprenørerne efteruddan- nes, så de kan installere de nye løsninger, og for mange også, at de kan indgå i at de- signe løsningerne. Det brede kompetence- løft er en nødvendighed, hvis vi skal kom- me i mål med et bæredygtigt byggeri. Skal omstillingen lykkes, kræver det imidlertid også, at den statslige forsk- nings- og udviklingsindsats får øjnene op for, hvor afgørende energieffektivitet og ikke mindst installationsdelen er, for at vi kan få et bæredygtigt byggeri. Der er al- lerede gode eksempler på satsninger, ikke mindst i forhold til resultatkontrakter i GTS-systemet, men jeg savner en mere of- fensiv og samlet forsknings- og udvik- lingsstrategi, der kan sætte retning for at udvikle bæredygtige tekniske løsninger i byggeriet. Byggeriet kan blive fremtidens klimahelt Jeg indledte med at fremhæve, at efter- spørgslen efter bæredygtige løsninger i byggeriet er steget i 2023; at kravene i blandt andet bygningsreglementet er strammet fra årsskiftet, men også at der er høje ambitioner om at kunne levere et bæredygtigt byggeri hos alle byggeriets parter. Skal jeg spå om fremtiden, bliver det, at vi kommer endnu længere ud ad samme vej på alle områder. Efterspørgslen efter bæredygtige løsnin- ger vil stige yderigere. Det vil blandt an- det komme fra pensionskasser, men også fra andre bygherrer, der vil stille krav til de bygninger, de skal have opført. Det er blandt andet drevet af EU’s regler om tak- sonomi. I første omgang gælder regelsæt- tet ganske vist kun de allerstørste bygher- rer, men effekten vil uden tvivl forplante sig til underleverandører, men også sætte en standard, som vil sprede sig. Samtidig vil flere og flere af de endelige brugere af byggeriet ønske at bo eller have deres virksomhed liggende i en bæredygtig byg- ning. Vi har med andre ord slet ikke set toppen på efterspørgslen efter bæredyg- tigt byggeri. Kravene til byggeriet vil også stige ved kommende revisioner af byg- ningsreglementet, og ambitionerne hos byggeriets parter øges hele tiden. Der kan heller ikke sættes spørgsmålstegn ved behovet for, at byggeriet skal levere markante resultater, hvis vi skal nå kli- mamålene. Er det så muligt? Ja, det er min klare opfattelse, at det kan lykkes, hvis alle trækker i samme retning. Det vil kræve en fælles stor indsats, og det vil kræve, at vi fokuserer endnu mere på at hæve energieffektiviteten i byggeriet. Det vil kræve en samlet strategisk satsning, men hvor der er vilje, er der vej. Hvis vil- jen er der, er jeg sikker på, at byggeriet kan gå fra at være den store klimasynder til at være fremtidens klimahelt. HVAC 13 · · 2023
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her