VARME MED VIDEN Lufttæppet kan bringe lufttæpper ud i miljøer, hvor de ellers ikke har været tænkt på, som for eksempel caféer, frisørsaloner, mindre forretninger eller måske endda kontorer med et niveau af kundebetjening. Det nye lufttæppe kommer således ind i en familie af indeklimaprodukter, som alle har rykket grænserne for design og vægt, nemlig varmeventilatoren og kaloriferen LEO samt ventilationsenhe- den OXeN. Og det er ikke første gang, at den innovative virksomhed Flowair vinder designpriser. Ventilationsenhe- dens OXeN blev for eksempel dobbelt- præmieret for sit design i 2014 med både Red dot- og iF-designpriserne. Flowair har i alle tilfældene udnyttet mulighederne i brugen af materialer, som i VVS-branchen er nye og innova- tive, for at skabe kabinetter, der er let- tere, og hvor formen nemmere kan vari- eres og designes. Hvor kabinetter tradi- tionelt har været produceret i metalpla- der, benytter Flowair sig ligeledes af for eksempel EPP, ekspanderet polypropy- len. For varmeventilatoren og kalorife- ren LEO har det for eksempel i flere om- gange betydet en halvering af vægten, så den nuværende serie kun vejer en brøkdel af forgængerne og altså også betydeligt mindre end mange andre tilsvarende produkter på markedet. En materialereduktion, som er en fordel for miljøet og pengepungen. - Og det er altså forbedringer, der kan mærkes i dagligdagen for VVS-installa- tøren, som skal installere det, fortæller Nis Petersen. - Det betyder nemlig, at der for eksempel ikke skal bruges to mand til at løfte, eller at montagestedets bæreevne ikke læn- gere er et problem. Det stiller bare nogle andre krav til en gammel vægs bæreevne at skulle hænge 50 i stedet for 20 kilo op. Og til sammen kan det give en helt anden installationspris til gavn for kunden. Tilsvarende gælder for den førnævnte decentrale ventilationsenhed, OXeN, som produceres med netop EPP som kabinet. Det giver et lettere produkt pakket ind i en pæn skal. OXeN ventilati- onsanlæg er et plug-and-play-produkt med et luftskifte på 1.200 kubikmeter i timen med varmegenvinding. Fra industri og landbrug til detailhandel og service - Varmeventilatoren Leo har allerede taget fart i både industri og landbrug, men nu er vi klar til også at rykke endnu mere på de andre produkter, fortæller Nis Petersen, der er stærk begejstret over samarbejdet med Flowair, siger Nis Petersen, og fortsætter: - Flowair har en tilgang til produktudvik- ling, som er helt unik i ventilations- og indeklimabranchen, og er ofte gået nye veje. Det giver sig rent faktisk også til udtryk i de løsninger og produkter, som de kommer med, inklusiv montage- og servicevenlighed. De er ikke bare lige en tand billigere eller lidt mere effektive, men reelt så nytænkende, at det flytter grænserne for, hvor man kan bruge den- ne type produkter. Kombinationen af effektivitet, udseende og pris betyder i sig selv, at de skubber lidt til, hvor produkterne kan bruges, fortsætter Nis Petersen, som samtidig understreger, at det ikke sker på bekost- ning af kvaliteten, da de mekaniske grundkomponenter er mærkevarer fra typisk europæiske producenter. Nis Pedersen er dog især begejstret for én ting. - Når Flowair så samtidig med alt det andet, også introducerer materialetek- nologier og produktionsmetoder, som er nye for opvarmnings- og ventilations- produkter og giver tigerspring i vægt- og materialereduktion, så rykker det for alvor. Det gælder hele vejen rundt, fra designer-lufttæppet Slim over varme- ventilatoren Leo, til ventilationsenhe- den OXeN. 12 - TILLÆG TIL HVAC Magasinet 10/2021

Bæredygtigt indeklima med certificerede tekstilkanaler KE Fibertec har i mange år arbejdet med bæredygtighed, og siden en certificering i bæredygtighedsstandarden Cradle to Cradle i 2012 med verdens første bæredygtige tekstilkanal CradleVent® har vi udviklet og optimeret produkter og processer, så vi påvirker miljøet og klimaet mindst muligt. Alene det at vælge tekstilbaseret ventilation gør, at man allerede tænker på miljøet. Tekstilkanalers lave vægt gør dem mærkbart lettere at transportere end traditionelle stålkanaler. Det betyder lavere forbrug af brændstof og dermed mindre CO 2 -udledning. Luftfordelingen med tekstilkanaler er særdeles effektiv, da de fungerer optimalt ved lavere lufttryk og ikke tager unødvendig luft ind. Det giver samtidig energibesparelser, bedre ergonomi og et bedre indeklima. Vi har gennem flere år arbejdet med FN’s verdensmål som en integreret del af vores strategi. Baseret på vores fundament om bæredygtige og energieffektive løsninger og med målet om at være CO 2 -neutral i 2030 har vi nået en milepæl i juli 2021 med en certificering iht. FN’s 17 verdensmål gennem Bureau Veritas, så vi nu kan dokumentere, at vi gør en forskel for en mere bæredygtig fremtid. Læs mere på www.ke-fibertec.dk

    ...