Virksomhedsportræt The indoor climate company 100 millioner motorer i schweizisk kvalitet Siden fem schweiziske entreprenører opfandt den moderne spjældmotor tilbage i 1975, er en del vand løbet under broen for Belimo. Nye produktområder og markeder er indtaget, 100 millioner motorer er blevet afsat og omsætningen er firdoblet i Danmark på blot 25 år – alt sammen er foregået ud fra devisen; ”quality first” Af Claus Dahlbom Hansen, VELTEK Vi hører ofte om ”schweizisk kvalitet”. Og navnlig en række produkter fra Schweiz er berømte for deres høje kvalitet – herunder knive og ure, eller ventiler, ventilmotorer og spjældmotorer i Belimos tilfælde. Belimo A/S i Danmark bryster sig af at være leverandør af HVAC-produkter af højeste schweiziske kvalitet, og når mange af de produkter, der ønskes udskiftet med hjælp fra Belimos kontor, er over 20 år gamle, må der siges at være noget om snakken. For lige siden Belimo blev startet tilbage i Gossau i Schweiz, har forretningstilgangen altid været den samme – at sætte produkternes kvalitet og kundernes tilfredshed i første række. En tilgang der i dag har ført til en global omsætning på 4,8 milliarder kroner, afsætning på 90 nationale markeder og heraf en lang tradition i Danmark. En globalt respekteret spiller i branchen, som Belimo A/S hver dag står på skuldrene af. Opfinderen af spjældmotoren Belimo Automation AG blev grundlagt i Gossau, Schweiz, i 1975 af Walter Burkhalter, Anton Heinrich Hütte, Ludwig Linsi, Walter Linsi, Werner Roner og Karl Stocker. Gossau var også dengang kendt for at være et område, der huser mange virksomheder med en lang tradition for at producere mekanik og gearkasser. De fem entreprenører får kort tid efter idéen om at sætte en elektrisk motor oven på en spjældaksel til at kunne åbne, lukke og regulere et spjæld i en ventilationskanal, og således var spjældmotoren opfundet. En vigtig HVAC-komponent der dengang reducerede installationstiden af den daværende type af spjældregulatorer med to-tredjedele. Belimo AG skynder sig at sikre patentet på opfindelsen i 25 år. I de efterfølgende år udvider Belimo distributionsnetværket til store dele af Europa, og i 1980 har virksomheden allerede 50 mand ansat og 100.000 producerede motorer. Samtidig har Søren Fornill i Danmark hørt om Belimos produkter og anseelse i udlandet og beslutter derfor at tage agenturet ind. Søren Fornill starter Belimo A/S på privatadressen i Skanderborg, og sønnen Ole Fornill arbejder med lager og forsendelse. I 1984 kom forretningen ud af privaten og flyttede til den nuværende adresse, der siden er blevet udvidet og renoveret over tre omgange. I 1996 kommer Ole Fornill tilbage til Belimo A/S og overtager efter nogle år virksomheden fra sin far. Belimo A/S beskæftiger i dag 10 ansatte med lager, salg og support, mens Belimo på globalt plan har udviklet sig til at blive en dominerende spiller inden for sit område med mere end 1.800 ansatte, produktionscentre i Schweiz, USA og Kina og en repræsentation i 90 lande. - Jeg kan huske, hvordan jeg som ung mand pakkede og sendte Belimos produkter ud til kunderne i troen på, at Belimo dengang var en stor aktør på det globale marked – og det var slet ikke tilfældet. Men historien har jo vist, at omdømmet som et kvalitetsbrand har båret dem frem til, hvor de og vi er i dag. I Danmark har vi på 25 år formået at firdoble vores omsætning, men stadig bevare vores status som et selvstændigt og uafhængigt dansk team – og nu med mere end 30 års akkumuleret viden og indsigt i det danske marked, siger Ole Fornill, administrerende direktør for Belimo A/S. Ved indgangen til det nye årtusinde tager Belimo AG en stor beslutning og udvider deres produktsortiment markant, idet Belimo påbegynder pro- 24 ® PROJEKTTILPASSEDE AGGREGATER HVAC 5 · 2020 KONTAKT
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her