Indeklima Dimensionering af plejeboligens indeklima byder på udfordringer Fangers komfortligning er muligvis ikke gældende for den ældre beboer Af Anne Sørensen, lektor, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet Hvad er et godt indeklima for plejeboligens to brugergrupper - den ældre beboer og personalet? Er et plejehjem en bolig eller en arbejdsplads? Er der sammenhæng mellem branchevejledninger og virkeligheden? Det har Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i samarbejde med Niras, Rasmusrasmus, Aarhus Friplejehjem og Meta Mariehjemmet forsøgt at finde svar på gennem InnoBYG Spireprojektet ”Indeklima i fremtidens plejeboliger”. Målet har været at identificere, om der er behov for ny viden på området, for at plejeboligens fysiske rammer fremadrettet kan designes, opføres og drives, således at bygningen understøtter plejearbejdet i at skabe et værdigt liv for de plejekrævende ældre. Erfaringer fra skrivebordet En gennemgang af igangværende og tidligere gennemførte plejehjemsprojekter hos ingeniørfirmaet Niras og arkitektfirmaet Rasmusrasmus viser et generelt problem med at fastligge konkrete og målbare krav til indeklimaet i plejeboliger. Eksempelvis stilles der sjældent specifikke krav til rumtemperatur og i de tilfælde, hvor der er specificeret temperaturintervaller, er disse betinget af et aktivitetsniveau, der hverken passer til personale eller beboer. Ingeniør og arkitekt påpeger begge, at en forbedring af indeklimaet i fremtidens plejeboliger kræver et øget vidensniveau hos bygherre om betydningen af et godt indeklima samt anvisninger og branchevejledninger målrettet denne bygningstype. Et kig på virkeligheden Hvad der sker på skrivebordet, er én ting; virkeligheden er ofte en anden. Derfor blev arkitektens og ingeniørens projektgennemgang suppleret med on-site undersøgelser på de medvirkende plejehjem. Disse undersøgelser havde til formål at skabe indsigt i arbejdsrutiner, dagsrytmer, aktivitetsniveauer, mv. Omfang og længde medfører derfor, at der kan drages generelle konklusioner. Men konklusionerne understøtter arkitektens og ingeniørens oplevelse af, at der mangler grundlæggende viden og retningslinjer på området. Gælder Fangers komfortligning for plejeboligens beboer? Fangers komfortligning udgør normalt det teoretiske grundlag til bestemmelse af komfortable indetemperaturer ud fra beklædning og aktivitetsniveau, hvor aktivitetsniveauet beskrives ved hjælp af stofskiftet. De gennemførte undersøgelser indikerer, at komfortligningen i sin nuværende form muligvis ikke er gældende for Figur 1. Som forsøgsdeltager skulle beboeren bære et pulsur i forsøgsperiodens dagtimer og give tilladelse til visuel observation af daglige aktiviteter. plejeboligens beboere - det vil dog kræve yderligere undersøgelser at verificere dette. Projektets forsøgspersoner består af personale og beboere på de to deltagende plejehjem. Blandt beboerne er en stor andel diagnosticeret med demens. Det har derfor været vigtigt for deltagelse i projektet, at det havde så mindst mulig indgriben i forsøgspersonernes hverdag. Demens-diagnosen giver også begrænsninger i undersøgelsesmetoder. Det er eksempelvis ikke muligt at undersøge oplevet komfort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser blandt beboerne. Undersøgelse af komforttemperaturen er i stedet gennemført ved beregning af beboernes stofskifte ud fra puls, alder og vægt, hvor pulsen bestemmes ved hjælp af kontinuerede målinger med pulsure. 24 ® HVAC 12 · 2020 SPAR PÅ ENERGIEN MED PROJEKTTILPASSET LUFTTÆPPE KONTAKT
Del
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
