Bygningsdrift Se den nye S-Serie på volundvt.dk Datadrevet bygningsdrift giver lavere energiforbrug og bedre indeklima Kan indsamlede data fra bygninger i drift sikre en bedre drift her og nu og kan de på længere sigt give et bedre grundlag for designbeslutninger i den næste bygning eller ved renovering? Af Peter Weitzmann, teknisk udviklingschef, NCC Kan systematisk indsamlede data fra bygninger i drift hjælpe os til generelt at sikre en bedre drift her og nu? Kan de samme data på lidt længere sigt sikre et bedre grundlag for designbeslutninger i den næste bygning eller ved renovering? Det var disse to spørgsmål, som vi i NCC stillede os selv i 2018. Figur 1. Sammen med en stærk gruppe partnere søgte og fik vi støtte til et Elforsk-projekt med titlen ”IoT-baseret dataopsamling til bedre bygningsdrift og -design”, der havde til formål at tage hul på at finde svaret på disse spørgsmål. De øvrige partnere i projektet er bygningsejerne PensionDanmark og PKA, ejendomsforvalter og facilities services-firmaet DEAS, vidensinstitutionen ITUniversitet og partnerskabsselskabet Gate21. Blandt projektpartnerne er vi overbevist om, at data fra bygninger i drift i de kommende år vil blive ekstremt vigtige. Med udgangspunkt i den oprindelige idé og erkendelsen om vigtigheden af data, er vores ønske at skabe den datadrevne bygning. Igennem projektet er vi blevet bekræftet i dette udgangspunkt. Men også at vi kun har taget de første indledende skridt ned ad en lang og dårligt belagt vej. Udgangspunktet er en dataindsamlingsplatform - eller rettere en metode - baseret på sensorer med åbent design, som kan gøre data tilgængeligt for en bred kreds af interessenter. De data, som vi indsamlede i projektet, var forbrug af fjernvarme, vand, elektricitet på hovedforbrugsniveau, sammen med data for tilstedeværelse på zone- og skrivebordsniveau og indeklima på zoneniveau, suppleret med øvrige driftsdata for eksempelvis ventilationsluftmængder. Alle data skal være til rådighed i høj opløsning på 5-15 minutter. Hypotesen er, at når alle data samles i kontekst af bygningen, vil det danne grundlag for vidensopbygningen for både drift og design. I projektet blev der formuleret fem leveregler for dataindsamlingen, som skal sikre transparens, tilgængelighed for alle interessenter og i mangel af bedre ord en ”demokratisering” af data. Disse er kort fortalt: • At ejeren af data er den, som genererer data. • Dataejeren kan give adgang til data til øvrige interessenter ud fra en dokumenteret værdiskabelse for ejeren, enten direkte eller afledt. • Data skal være i kontekst af bygningen, så de enkelte datapunkter kan sammenholdes. • Dataindsamlingen skal være baseret på sensorer med et åbent API-interface, som muliggør, at data kan komme fra mange forskellige kilder og ikke være bundet af proprietære grænser, der besværliggør integration af nye innovative sensorer. • Der bruges kendt teknologi. Projektet er ikke et it-projekt, men benytter implementering af kendte skalerbare løsninger, som gør, at det er muligt at gentage indsamlingen i mange bygninger. Målet er at skabe den datadrevne bygning, hvor data skaffes på en enkelt og reproducerbar måde, som kan benyttes til værdiskabelse og forøget viden. Vi overlader trygt datatransmissionen fra sensor til plat- form til leverandøren af sensoren, der også har ansvar for sikkerhed. I Elforsk-projektet blev der sat dataopsamling op i to kontorbygninger. Gladsaxe Company House er ejet af PensionDanmark og har NCC som lejer og Flintholm Company House, som er ejet af PKA og har DEAS som lejer. Begge er opført af NCC. Dette for at vise skalerbarhed og at viden og indsigter fra én bygning kunne genfindes i den anden. Dataindsamlingen er foregået i over et år - for nogle sensorer i op til tre år. Resultaterne herfra vil vi kort beskrive i det følgende, og i øvrigt henvise til projektrapporten, der kan downloades fra elforsk.dk. Resultaterne fra projektet har vist sig på mange forskellige områder, herunder datadrevet driftsovervågning, space management, indeklima og rightsizing af teknisk udstyr, som samlet set efterviser en værdiskabelse på tværs af interessenter. Det indsamlede data kan give viden om både drift af den aktuelle bygning og design af den næste. Indsamlingsmetoden baseres på API og fælles Cloud Selve indsamlingsmetoden beskrives her kun meget kort. Hovedtanken er, at kilderne til data er tekniske anlæg, CTS-anlæg og sensorer samt deres tilknyttede datatransmission og data- 30 HVAC 10 · 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her